Lilian Harvey
Født: 19-1-1906 i Hornsey, Middlesex, London, England
Død: 27-7-1968 (62 år)
Gravsted: Robiac Cemetery, Antibes, Frankrig
Biografi
Lilian Harvey (Lilian Muriel Helen Pope) blev født i Edmonton, Middlesex i England som datter af en dansk mor - Ethel Laughton og en tysk forretningsmand. Efter eksamen i 1923 begyndte hun sin karriere ved at deltage i dans og stemme skole i Berlin. I 1924 fik hun sin første rolle som en ung jødisk pige i filmen "Der Fluch" og året efter hovedrollen i filmen "Leidenschaft". Hun fik sit gennembrud i filmen "Liebeswalzer"/"Drømmenes vals" og blev i begyndelsen af 1930erne sammen med skuespilleren Willy Fritsch (27-01-1901 - 13-07-1973) et populært filmpar, der medvirkede sammen i 11 film. I 1931 sang hun "Das gibt's nur einmal" i filmen "Der Kongress tanzt". De efterfølgende film blev filmet i både engelske og franske udgaver og hun blev dermed også kendt uden for Tyskland. I Hollywood indspillede hun fire film, der imidlertid ikke blev så vellykket som de tyske film. I 1935 vendte hun tilbage til Tyskland. Men da hun stadig var i kontakt med jødiske kolleger var hun under nøje observation af Gestapo. I 1937 købte hun på sin berømmelses højdepunkt slottet Tetelen ved Budapest, hvor komponisten Franz Liszt en overgang boede. Indtil 1939 lavede hun imidertid fortsat en stribe vellykkede film såsom "Glückskinder", "Sieben Ohrfeigen", "Fanny Eisler" og "Frau am Steuer". Efter at have hjulpet koreografen Jens Keith med at flygte til Schweiz blev hun afhørt af Gestapo og efter at have fået beslaglagt sin formue af nazisterne måtte hun som britisk borger flygte og besluttede at forlade Tyskland. Udover slottet efterlod hun i Ungarn 2500 hektar jord, fem bøndergårde, et kapel. 1500 køer, 2000 får, 900 svin og 70 heste. I første omgang bosatte hun sig i Juan-les-Pins i Frankrig, men efter besættelse af det sydlige Frankrig emigrerede hun til Hollywood. Efter anden verdenskrig vendte hun tilbage til Paris og rejste de følgende år som sangerinde gennem Skandinavien og i Egypten. Hendes ejendom blev efter krigen konfiskeret af den ungarske regering. Hun anmodede den britiske skades-erstatningskommission i London om at inddrive en erstatning for den beslaglagte ejendom fra den ungarske regering og efter flere års anstrengelser lykkedes det hende i 1960 at få en erstatning på 1,8 millioner schweizer-francs. Hun medvirkede i Cirkusrevyen 1948, hvor hun blev kørt ind på scenen i en stor blomstervogn. Hun sang og dansede men faldt lidt uden for Cirkusrevyens rammer. Det man måske husker hende mest for, er hendes præsentation af "New Look" - den nye mode. Hun vendte i 1949 tilbage til Tyskland, men blev den 7. februar 1953 viet i Taarbæk Kirke til den danske impressario Hartvig Valeur Larsen (16-07-1908 - 07-12-1976), der bl.a. stod for Humørparaderne i K.B.-Hallen. Parret boede en årrække på Lolland, men fik bevilget skilsmisse i maj måned 1957. Hun levede i ti-året frem til 1960 under beskedne forhold og ernærede sig ved at drive en lille sneglefarm i Cap d'Antibes i nærheden af Nice. Hun døde af gulsot i Juan-les-Pins, Antibes i Frankrig i 1968.
Lilian Harvey (Lilian Muriel Helen Pope) blev født i Edmonton, Middlesex i England som datter af en dansk mor - Ethel Laughton og en tysk forretningsmand. Efter eksamen i 1923 begyndte hun sin karriere ved at deltage i dans og stemme skole i Berlin. I 1924 fik hun sin første rolle som en ung jødisk pige i filmen "Der Fluch" og året efter hovedrollen i filmen "Leidenschaft". Hun fik sit gennembrud i filmen "Liebeswalzer"/"Drømmenes vals" og blev i begyndelsen af 1930erne sammen med skuespilleren Willy Fritsch (27-01-1901 - 13-07-1973) et populært filmpar, der medvirkede sammen i 11 film. I 1931 sang hun "Das gibt's nur einmal" i filmen "Der Kongress tanzt". De efterfølgende film blev filmet i både engelske og franske udgaver og hun blev dermed også kendt uden for Tyskland. I Hollywood indspillede hun fire film, der imidlertid ikke blev så vellykket som de tyske film. I 1935 vendte hun tilbage til Tyskland. Men da hun stadig var i kontakt med jødiske kolleger var hun under nøje observation af Gestapo. I 1937 købte hun på sin berømmelses højdepunkt slottet Tetelen ved Budapest, hvor komponisten Franz Liszt en overgang boede. Indtil 1939 lavede hun imidertid fortsat en stribe vellykkede film såsom "Glückskinder", "Sieben Ohrfeigen", "Fanny Eisler" og "Frau am Steuer". Efter at have hjulpet koreografen Jens Keith med at flygte til Schweiz blev hun afhørt af Gestapo og efter at have fået beslaglagt sin formue af nazisterne måtte hun som britisk borger flygte og besluttede at forlade Tyskland. Udover slottet efterlod hun i Ungarn 2500 hektar jord, fem bøndergårde, et kapel. 1500 køer, 2000 får, 900 svin og 70 heste. I første omgang bosatte hun sig i Juan-les-Pins i Frankrig, men efter besættelse af det sydlige Frankrig emigrerede hun til Hollywood. Efter anden verdenskrig vendte hun tilbage til Paris og rejste de følgende år som sangerinde gennem Skandinavien og i Egypten. Hendes ejendom blev efter krigen konfiskeret af den ungarske regering. Hun anmodede den britiske skades-erstatningskommission i London om at inddrive en erstatning for den beslaglagte ejendom fra den ungarske regering og efter flere års anstrengelser lykkedes det hende i 1960 at få en erstatning på 1,8 millioner schweizer-francs. Hun medvirkede i Cirkusrevyen 1948, hvor hun blev kørt ind på scenen i en stor blomstervogn. Hun sang og dansede men faldt lidt uden for Cirkusrevyens rammer. Det man måske husker hende mest for, er hendes præsentation af "New Look" - den nye mode. Hun vendte i 1949 tilbage til Tyskland, men blev den 7. februar 1953 viet i Taarbæk Kirke til den danske impressario Hartvig Valeur Larsen (16-07-1908 - 07-12-1976), der bl.a. stod for Humørparaderne i K.B.-Hallen. Parret boede en årrække på Lolland, men fik bevilget skilsmisse i maj måned 1957. Hun levede i ti-året frem til 1960 under beskedne forhold og ernærede sig ved at drive en lille sneglefarm i Cap d'Antibes i nærheden af Nice. Hun døde af gulsot i Juan-les-Pins, Antibes i Frankrig i 1968.
| Cirkusrevyen 1948 |