Ebbe Kløvedal Reich
Født: 7-3-1940 i Odense
Død: 23-4-2005 (65 år) Mindebog
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh

Biografi
Ebbe Kløvedal Reich, der var søn af Helge Reich og hustru Karen, født Rosengaard, blev student i 1959 og var historiestuderende ved Københavns Universitet 1961-65. Han var redaktør af Politisk revy 1965-67 og lærer ved Askov højskole 1968-69. I en periode var han udenrigsredaktør ved Dagbladet Information og fra 1973 redaktør af Notat. Han var mest kendt som forfatter, samfundsdebattør og foredragsholder. Han udgav ialt 45 større og mindre værker. I 1965 udgav han sammen med Preben Dollerup "Vietnam - Krigen i perspektiv", i 1967 skrev han "Kina, en ideologisk stormagt" og i 1968 "Retning til venstre". Han debuterede i 1970 med "Eventyret om Alexander 666", men slog for alvor igennem med romanbiografien "Frederik- en folkebog om N.F.S. Grundtvigs tid og liv". I årene frem til 2002 udgav han en serie samtidskrøniker og en række historiske romaner, såsom "Rejsen til Messias" 1-3, "Fæ og frænde", "Festen for Cæcilie", "De første", "Ploven og de to sværd", "Den bærende magt", "Eng engels vinger" og "Morgendagens mand". Tilbage i begyndelsen af 70´erne (i øvrigt samtidig med, at han boede i det legendariske kollektiv ”Maos lyst” – hvor mange af beboerne tog navnet Kløvedal) medvirkede han i tre film – i den ene som sig selv, den anden handlede bl.a. om ”Maos Lyst”, så her kan man også sige at han spillede sig selv. Den tredje var en spillefilm, hvor han altså spillede en rolle. Ebbe Kløvedal Reich blev valgt ind i den radikale hovedbestyrelse og var opstillet - uden at blive valgt - til Folketinget i 1966. Ved VKR-regeringens dannelse i 1968 meldte han sig ud af Det radikale Venstre. Han deltog i den store seance, hvor kunstnere røg hash på Kulturministeriets trappe. Op til folkeafstemningen om EF i 1972 var han spydspids for Nej-siden. Han var gift med grafikeren Maria Thorsen (29-01-1943). Ægteskabet blev opløst. Ebbe Kløvedal Reich døde i 2005 af prostatakræft.


Har medvirket i følgende 3 film:
Giv Gud en chance om søndagen (1970)Sig selv
Kære Irene (1971)Claus, Irenes mand
Er I bange ? (1971) 

Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
EdderkoppenIde

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Bolværk for fulde gardiner (1987)Tekst