Biografi
Henning Schram, der var søn af grosserer P.A. Schram (f. 16-04-1881) og Ellen Meta Schram, født Rosborg (død 20-07-1955), gik på Ny Teaters Elevskole og debuterede i 1935 med en oplæsning af "Bøddelen". Han var elev på Dagmarteatret 1934-36. Henning Schram medvirkede i flere revyer, deriblandt Bellevue-Revyen 1936, Sommer-Show på Bellevue Teatret 1937 og Stig Lommer Revyen "Pas på tyren" på Betty Nansen Teatret i 1938. Under krigen forbløffede Henning Schram med sine slående parodier i den berømte Lulu Ziegler Kabaret i Lille Kongensgade. Han blev således berømt for sine utroligt skarpe og præcise parodier på berømte kvinder og kvindetyper. Han parodierede næsten altid kvinder, bl.a. Marlene Dietrich, Bodil Ipsen, Liva Weel, Else Skouboe og Lulu Ziegler. Henning Schram forvandlede sig og blev fire forskellige kvindetyper i sit berømte "Bridgeparti" og var totalt afdækkende i nummeret "Dame på indkøb". For sit talent fik han tidligt dagbladet BTs gyldne spore. Henning Schram havde i 1943 hovedrollen som Luie i hørespillet "Mordets Melodi", der blandt lytterne var så populært, at biograferne stod tomme, når det blev sendt. Året efter var Henning Schram gæstesolist i Cirkusrevyen. Efter Lulu Ziegler-Kabaret'en sammensatte han sammen med bl.a. Ralph Oppenhejm og komponisten Carlo Thomsen i et helaftensprogram et One Man Show på Nygade Teatret, som i måneder var fyldt til bristepunktet. Senere flyttedes showet til Betty Nansen Teatret og Apollo Teatret. I forbindelse med sit One Man Show blev han tiljublet og feteret udover alle grænser og blev derfor lidt "småkrukket". Efter 100 opførelser af sit "One man show" på Allé-Scenen meddelte Henning Schram i oktober 1945, at det nu var slut med de danske parodier og at han ville rejse til England for at skabe sig en ny karriere på en international linje. Senere medvirkede han herhjemme bl.a. i "Sommerrevyen 1954" på Nørrebros Teater. Hans optræden blev i stigende grad politisk. Hans stigende markering af politiske synspunkter langt til højre for midten satte efterhånden en stopper for hans karriere - og et par anonyme trusselsbreve fik ham til at stoppe sin optræden, hvorefter han aldrig kom rigtig i gang igen. I 1959 rejste han et års tid til Mallorca, hvor han begyndte som dramatiker, da der ingen mulighed var for udelukkende at klare sig som kabaretkunstner. Han skrev skuespillet "Det evige håb" og enakteren "Generalen". I begyndelsen af 1960erne bosatte han sig fast på Mallorca i Spanien, hvor han levede de sidste mange år og døde i glemsel. Først den 21. februar 1981 dukkede en nekrolog frem.