Egon Christensen
Født: 4-12-1904 i Randers
Død: 6-6-1969 (64 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Biografi
Egon Christensen, regissør ved teater og varieté og skuespiller, der var søn af Birgitte Kathrine Christensen, tilbragte hele sit liv fra 14 års alderen på teatret. Han medvirkede bl.a. i revyen "København - Havana" på Nørrebros Teater i 1938. Egon Christensen, der gik under navnet Gong, var først ved Cirkusrevyen, hvor han var Oscar Holsts håndgangne mand, og senere ved Frederiksberg Teater. I sæsonen 1944-45 havde han engagement på Riddersalen. En tid slappede han af som hønseavler ved Svendborg, men vendte tilbage til Apollo Teatret, hvor han i 1954 kunne fejre sin 50 års fødselsdag. Han blev den 4. januar 1930 gift på Frederiksberg Rådhus med påklæderske ved teater og varieté Karen Esther Henriette Hansen (f. 06-07-1908), men parret blev skilt i oktober 1948.


Har medvirket i følgende 1 revyer:
Cirkusrevyen 1941