Skjoldenæsholm
Skjoldenæsvej 106
4174 Jystrup
I det skovrige midsjællandske bakkeland, mellem Roskilde og Ringsted, ligger den gamle hovedgård Skjoldenæsholm ved en af egnens mange søer. Den stilrene hovedbygning i nyklassicisme er opført i 1766 af Anna Joachimine Ahlefeldt. Fra parken eller søens østlige bred ses den smukke bindingsværksfløj "Grevindefløjen", der er resterne af den hovedbygning, som kgl. rentemester Henrik Müller opførte ca. 100 år tideligere. Det ældste slot på Skjoldenæsholm lå lidt syd for den nuværende hovedbygning på et næs i Valsølille Sø. Her kan man se det gamle voldsted. Det gamle Skjoldnæs' historie går helt tilbage til 1200 tallet - ja, sikkert også til 1131, da Knud Lavard blev myrdet ved Haraldsted, fire kilometer syd herfor på den gamle kongevej, der krydser godsets område. Hovedbygningen på Skjoldenæsholm er i dag indrettet til hotel-og konferencecenter, hvor både firmaer og privatpersoner benytter sig af faciliteterne.
Den nuværende bygning blev opført i 1766 af grevinde Anna Joachimina Danneskiold-Laurvig. Fra 1340erne optræder Skjoldenæsholm i de skriftlige kilder, hvor den middelalderlige kongeborg var i grev Johan af Holstens besiddelse. Sandsynligvis havde Christoffer 2. pantsat Skjoldenæsholm til greven. Valdemar Atterdag tilbageerobrede kongeborgen i 1348 efter to års belejring. Senere blev Skjoldenæsholm hovedsæde for Skjoldenæs Len, men herregården blev nedlagt som kongeligt administrationscenter i 1567. Ved samme lejlighed blev den middelalderlige kongeborg nedrevet, og stenene fra Skjoldenæsholm blev anvendt ved ombygningen af Frederiksborg Slot. Kongehuset beholdt jorden, som den gamle kongeborg havde ligget på, og krongodset blev afhændet i 1662, da kongehuset fattedes penge som følge af omkostningerne i forbindelse med Karl Gustav Krigene (1657-60). Efter flere forskellige ejerskifter kom Skjoldenæsholm i 1794 via Anne Marie Bruun de Neergaard i slægten de Neergaards besiddelse. I dag er der indrettet et sporvejsmuseum ved Skjoldenæsholm.
Kilde: Danmarkshistoriens steder.
"Festen" blev filmet på Skjoldenæsholm slot, Jystrup Sj. nær Ringsted.
I filmen "I kongens klæ'r" er herregården Skjoldenæsholm udgangspunkt for en militærøvelse.
Den nuværende bygning blev opført i 1766 af grevinde Anna Joachimina Danneskiold-Laurvig. Fra 1340erne optræder Skjoldenæsholm i de skriftlige kilder, hvor den middelalderlige kongeborg var i grev Johan af Holstens besiddelse. Sandsynligvis havde Christoffer 2. pantsat Skjoldenæsholm til greven. Valdemar Atterdag tilbageerobrede kongeborgen i 1348 efter to års belejring. Senere blev Skjoldenæsholm hovedsæde for Skjoldenæs Len, men herregården blev nedlagt som kongeligt administrationscenter i 1567. Ved samme lejlighed blev den middelalderlige kongeborg nedrevet, og stenene fra Skjoldenæsholm blev anvendt ved ombygningen af Frederiksborg Slot. Kongehuset beholdt jorden, som den gamle kongeborg havde ligget på, og krongodset blev afhændet i 1662, da kongehuset fattedes penge som følge af omkostningerne i forbindelse med Karl Gustav Krigene (1657-60). Efter flere forskellige ejerskifter kom Skjoldenæsholm i 1794 via Anne Marie Bruun de Neergaard i slægten de Neergaards besiddelse. I dag er der indrettet et sporvejsmuseum ved Skjoldenæsholm.
Kilde: Danmarkshistoriens steder.
"Festen" blev filmet på Skjoldenæsholm slot, Jystrup Sj. nær Ringsted.
I filmen "I kongens klæ'r" er herregården Skjoldenæsholm udgangspunkt for en militærøvelse.
| Denne lokation er blevet brugt i følgende film |
|
I kongens klær (1954) Festen (1998) |
| Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier |
|
Krøniken |