Rågegården
Rågeleje Strandvej 1A
3210 Vejby
Rågegården ligger inde i et mindre skovområde på toppen af en bakke, højt hævet over Rågeleje Strandvej med udsigt over Kattegat.
Rågegården er opført i 1914 af arkitekt Povl Baumann og hører til en af de første af sin art herhjemme inspireret af den engelske cottage-stil. Det ses især i hovedbygningens trappetårn, de elizabethanske bindingsværksvægge, skorstensformerne, de utraditionelle gavlformer og i hovedbygningens ”butterfly-plan” med en lukket gård omgivet af mure.
Staldlængen og brøndhuset udgør en væsentlig del af fortællingen om Rågegården, da et landsted af denne type ikke ville have kunnet fungere uden. Staldlængens og brøndhusets mere anonyme placering og enkle formsprog bidrager til en forståelse af hierarkiet mellem hovedbygning og domestikbygning.
Stedet blev bygget og haven anlagt af te-grosserer Henri Odevahn, hvorfor bygningen stadig nyder tilnavnet "Teslottet". I 1923 overtoges ejendommen af grosserer og generalkonsul Carl F. Glad (28-07-1890 - 08-02-1977) og hustru Grethe Glad (05-01-1891 - 18-12-1990).
De solgte ejendommen i 1973 til staten og gav hermed offentligheden adgang til det smukke og fredfyldte naturområde på ca. 100.000 m2. Blandt lokale kaldes området for Glad's Have, der altså engang var en privat park, som tilhørte Rågegården. I dag er området fredet og ejes af Skov- og Naturstyrelsen.
Sten Bramsen, kendt fra Danmarks Radio og TV, lejede Rågegården i slutningen af 70'erne og havde store musikalske planer for stedet. Dog opsagdes det 10-årige lejemål efter bare to år. I 1981 lejede et kunstnerisk trekløver, Martin Christensen, Djon Andersen og Ingrid Andersen, Rågegården for i en periode at anvende den til kunstneriske udstillinger og salg af antikviteter.
I årene 2003-2011 ejedes ejendommen af milliardæren Gunner Aron William Ruben.
Rågegården ejes nu af Søren Vestergaard-Poulsen, der er bosiddende i England. Hele bygningskomplekset er renoveret og ejendommen er indrettet som en moderne sommerbolig med respekt for den oprindelige bygningsstil.
Det meste af handlingen i filmen "Døden kommer til middag" er optaget på denne lokation.
Billedet s/h er venligst udlånt af: Allan Rasmussen - Helsinge (lokalhistoriker)
Rågegården er opført i 1914 af arkitekt Povl Baumann og hører til en af de første af sin art herhjemme inspireret af den engelske cottage-stil. Det ses især i hovedbygningens trappetårn, de elizabethanske bindingsværksvægge, skorstensformerne, de utraditionelle gavlformer og i hovedbygningens ”butterfly-plan” med en lukket gård omgivet af mure.
Staldlængen og brøndhuset udgør en væsentlig del af fortællingen om Rågegården, da et landsted af denne type ikke ville have kunnet fungere uden. Staldlængens og brøndhusets mere anonyme placering og enkle formsprog bidrager til en forståelse af hierarkiet mellem hovedbygning og domestikbygning.
Stedet blev bygget og haven anlagt af te-grosserer Henri Odevahn, hvorfor bygningen stadig nyder tilnavnet "Teslottet". I 1923 overtoges ejendommen af grosserer og generalkonsul Carl F. Glad (28-07-1890 - 08-02-1977) og hustru Grethe Glad (05-01-1891 - 18-12-1990).
De solgte ejendommen i 1973 til staten og gav hermed offentligheden adgang til det smukke og fredfyldte naturområde på ca. 100.000 m2. Blandt lokale kaldes området for Glad's Have, der altså engang var en privat park, som tilhørte Rågegården. I dag er området fredet og ejes af Skov- og Naturstyrelsen.
Sten Bramsen, kendt fra Danmarks Radio og TV, lejede Rågegården i slutningen af 70'erne og havde store musikalske planer for stedet. Dog opsagdes det 10-årige lejemål efter bare to år. I 1981 lejede et kunstnerisk trekløver, Martin Christensen, Djon Andersen og Ingrid Andersen, Rågegården for i en periode at anvende den til kunstneriske udstillinger og salg af antikviteter.
I årene 2003-2011 ejedes ejendommen af milliardæren Gunner Aron William Ruben.
Rågegården ejes nu af Søren Vestergaard-Poulsen, der er bosiddende i England. Hele bygningskomplekset er renoveret og ejendommen er indrettet som en moderne sommerbolig med respekt for den oprindelige bygningsstil.
Det meste af handlingen i filmen "Døden kommer til middag" er optaget på denne lokation.
Billedet s/h er venligst udlånt af: Allan Rasmussen - Helsinge (lokalhistoriker)
| Denne lokation er blevet brugt i følgende film |
|
Døden kommer til middag (1964) |