Hagenshøj, Skive
Furvej 52
7800 Skive

Hagenshøj er navnet på den største af de 5 velbevarede gravhøje, som ligger 7 km nord for Skive. Samtidig er det navnet på gården i umiddelbar nærhed af gravhøjene, hvor den berømte travhest Tarok blev født i 1972. Travhesten vandt 111 sejre i 156 løb og blev landskendt under navnet "Dannebrog på fire ben". Det var Karl og Elisabeth Laursen, som dengang ejede Hagenshøj og stalden Kima.

Tarok elskede at trave i det kuperede terræn i folden ved fjorden og da travhesten døde i januar 1981 blev den begravet ved foden af gravhøjen overfor gården.

Efter Karl og Elisabeths død, har en ny, ung familie købt gården, og der er ikke længere heste i stalden. Stalden blev lukket for offentligheden i oktober 2019 samtidig med at det tidligere Tarok Museet blev nedlagt. Adskillige effekter fra Tarok Museet er udstillet i et lokale på Skive Trav, hvor de kan besigtiges på løbsdage.

Tarok-ruten blev nedlagt allerede i foråret 2020 af Skive Kommune efter ønske fra ejerne af Hagenshøj og nærmeste naboer.

Inden filmholdet gik i gang med at optage nogle af filmens højdepunkter på Hagenshøj, blev manglende hestebokse genopført. Regner Grasten anså det nemlig for vigtigt at optage scenerne med Taroks fødsel, liv og begravelse dér, hvor det hele skete i virkeligheden.

Offentlige veje og stier i området må benyttes.









Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Tarok (2013)