De lyngklædte bakker Sindbjerg og Stoubjerg ligger ved Sejs nord for Borresø.

Sagnet fortæller, at Sindbjerg og Stoubjerg er lagt på Sejs Hede af to rivaliserende kæmper, som havde behov for steder at hvile sig imellem deres kampe.

Sindbjerg og Stoubjerg hørte oprindeligt til en landbrugsejendom, men i 1910 solgte ejeren bakkerne til fabrikant Hammer og redaktør Sophus Sørensen, Silkeborg Avis. De købte dem for at bevare de prægtige bakker i deres daværende form og tog ydermere initiativ til en fredning af bakkerne. Fredningen blev siden udvidet med en fredning af Sejs Hede - så i alt er 56 ha fredet. Der står i dag en mindesten om dette initiativ på toppen af Stoubjerg.

Bakkerne har sandsynligvis i århundreder ligget hen som lyngklædte bakker. Fredningen skal sikre, at de også fremover forbliver lyngklædte, og at udsigten fra bakkerne til bl.a. Himmelbjerget bevares.

I det åbne hedelandskab kan man se begge de to bjerge i hele deres majestætiske fremtoning. Det virker næsten uoverstigeligt at skulle forcere en så vanskelig forhindring.


I filmen "Mig og Charly" er der mange scener fra og omkring Silkeborg, bl.a. smukke optagelser fra Sindbjerg/Stoubjerg, to lyngklædte høje ved Sejs, lidt udenfor byen.

Scenen hvor Steffen får stjålet sin knallert er optaget ved Sejs Bakker i Silkeborg. Scenen, hvor Charly stikker af efter at have prøvet at stjæle Steffens knallert er optaget på Sindbjergvej.

På vej mod byen kører de på Åhavevej.

Billede af Sindbjerg og Stoubjerg er set derfra hvor Sindbjergvej slutter i dag.

Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Mig og Charly (1978)