Lottenborg Kro
Lottenborgvej 14
2800 Kongens Lyngby

LOTTENBORG KRO

Kroen ligger lige ved Sorgenfri Slot.

Restaurant Lottenborg er idyllisk beliggende i Lyngby - de over 200 år gamle bygninger har trods gennemgribende moderniseringer bibeholdt sin atmosfære og charme.

Allerede fra 1764 var her en slags ledvogterhus, angiveligt med beværtning, men den første egentlige restauratør kom til i 1842.

Navnet skulle stamme fra genboen, Sorgenfri Slot, hvor arveprins Frederik fik en datter, Louise Charlotte. I 1800-tallet var Lottenborg et yndet udflugtsmål for det københavnske borgerskab, der spiste deres frokost på græsplænen foran traktørstedet, før turen gik videre i hestevogn over Fortunen til Dyrehavsbakken.

Lottenborg leverede det kogende vand til de medbragte kaffe- og tekander, hvad de store kobberkedler, der endnu findes på stedet, vidner om. Stemningen fra dengang er bl.a. fastholdt i Jens Juels kendte maleri 'Dansebakken ved Sorgenfri' og Oehlenschlägers Sankt Hans Aftens-spil. Fra 1911 til 1984 blev Lottenborg drevet af Høegh-Hansen-familien, men er nu overdraget Lyngby-Taarbæk Kommune med henblik på fortsat at drive restaurant i de gamle fredede bygninger.

Lottenborg Kro blev - efter at have været lukket i en årrække - genåbnet i 2015.





Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Affæren i Mølleby (1976)