Sankt Nicolai Kirke, Køge
Kirkestræde 29
4600 Køge

Køge bysegl og byvåben
SIGLLUM. CIVITATIS. KOKAE. - Køge Stads Segl fra brev 1329 - Købstadsprivilegium 1288. Byseglet forestiller en plankebro over vandløb - kongekrone over bro ved siden af kors, samt Vorherres beskyttende hånd ovenover. - 1574 tilføjet porttårn=Sønderport - fra segl til våben:
b) som ridderskjold 1909 med farver
c) Byporten blev revet ned af svenskerne ved besættelse af Køge, som de opbyggede til en fæstning 1658-1660.
På Køge kommunes hjemmeside kan man se byvåbnet i farver.

Indviet til Sankt Nicolai
Sankt Nicolai er en skytshelgen, som særlig tager sig af jomfruer, skolebørn og søfolk. Efter at have foretaget en valfart til Jerusalem blev den hellige Nicolai valgt til biskop i Myra. Mange legender er fortalt om ham. Mens han som biskop en dag læste den hellige messe, kom en mor til ham med et barn, som var helt forbrændt og livløst. Nicolai velsignede barnet, som straks blev levende og fuldstændig helbredt. Han blev født ca. år 280/286 i Patara i Lykia (i dag Xanthos i Tyrkiet), døde i Myra ca. år 345/351. Hans legeme blev lagt i en kostbar marmorgrav, og straks begyndte der at flyde en undergørende olie fra hans hoved, mens der fra fødderne flød undergørende vand. Endnu i året 1719 gentog dette mirakel sig, og det er det som i folkemunde bliver kaldt "Den hellige Nikolaus' manna". Nikolaus-fest er en folkelig katolsk fest den 6. december til minde om den hellige biskop Nikolaus. Sankt Nicolai er i folketraditionen blevet til julemanden - engelsk: Santa Claus.
Kirkens historie er knyttet til byens, og byens begynder med Gammelkjøge, en landsby med et beskedent havneanlæg ved Køge Å et par kilometer inde i landet. Med stigende fiskeri og handel blev det mere bekvemt at have havnen ved åens udmunding i Køge Bugt. Formodentlig under Erik Klipping (1259-1286) forvandledes Gammelkjøge til Nykjøge eller slet og ret til Køge. Og kirken fulgte med. Den første kirke stod o.1300, en énskibet bygning, hvor vi har bevaret vestgavlen, som er indbygget i tårnets østmur.

Tårn
Kirkens ældst bevarede bygningsdel, som i 1325 blev opført i fire stokværk, og i 1400-tallet tilføjedes et femte stokværk, det nuværende klokkekammer. Med klokkestokværket er tårnet 43 m højt. Det er bygget af røde munkesten, der dog fra andet stokværk afbrydes af ni kridtstensbånd med mellemlag af gule munkesten. Tårnets grundareal er 142,5 m2, østmurens tykkelse er 4 m, de øvriges ca. 2,70 m. Grundplanen er korsformet. Tårnet har fungeret både som fæstningsværk og fyrtårn. Østsiden af tårnets øverste stokværk er forsynet med en muret karnap, en fyrlygte fra o. 1450. I tårnets klokkekammer hænger fem klokker. Den ældste og mindste er spirklokken, som har hængt i den nedbrudte tagrytter på hovedskibet. Se øvrige klokker kan dateres fra 1470 til 1574, og den største af dem er 138 cm i tværmål. Tårnets nederste rum, det vestlige våbenhus, har krydshvælv, der bæres af konsoller i form af dyre- og menneskehoveder. Tårnuret er Danmarks største, bygget af Mechanicus Johannes Friis i 1827 til Vor Frue Kirke i København.

www.koegekirke.dk

Sankt Nicolai Kirke er en pæn stor købstadskirke, og den ligger tæt på Torvet. Der er hovedindgang i gavlen ved Klokketårnet.

I tv-serien "Matador" fik kirken navnet Vor Frue Kirke. Den smukke 1200-tals kirke fra Køge er faktisk det første man overhoved ser i "Matador". Kirken spiller serien igennem en vigtig rolle og danner flere gange baggrund for byens kirkelige begivenheder. Blandt de væsentligste bør nævnes Erik Skjerns dåb (6. episode), hr. Schwanns begravelse (14. episode) og Ellen Skjerns bryllup (18. episode).

I afsnit 18, hvor Ellen bliver gift, er bogholder Stein på flugt fra tyskerne. Han gemmer sig bl.a. på kirkegården og omkring kirken. Der er taget en kort scene, hvor han går rundt om kirken under brylluppet. Den scene er taget på stien mellem kirken og biblioteket.


I filmen "Landsbylægen" er kirken brugt til brylluppet (kun udefra)

I filmen "Familien Schmidt" er der flere nærbilleder af det øverste af Sankt Nicolaj Kirkes kirketårn i Køge.







Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Familien Schmidt (1951)
Landsbylægen (1961)
Bryllupsfotografen (1994)
Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier
Matador
Hotellet