Skallerup Klit Feriecenter
Nordre Klitvej 21
9800 Hjørring

Nu: Skallerup Seaside Resort

I 1938 gennemførte statsminister Th. Stauning den første danske ferielov, der gav
lønmodtagere ret til ferie med løn, hvilket lagde grundlaget for opførelse af feriecentre.
I 1946 fungerede Skallerup klit som flygtningelejr for tyske flygtninge. Lejren kunne huse
2.400 flygtninge. Lejren blev nedlagt i 1947. Aktieselskabet Feriebyen Skallerup Klit blev stiftet 29. september 1948. Hytterne blev ombygget og moderniseret til feriehytter og der blev opført fællesfaciliteter som restaurant, biograf og købmand samt en kontor/reception og gæstefløj indrettet med værelser. Den officielle indvielse skete den 15. maj 1949. I dag findes der 282 moderne feriehuse der benyttes hele året.


Feriecentrets spa "Romulus" har en central rolle i filmen "Min søsters børn vælter Nordjylland". For indgangen blev "klædt " som facade til "Nordspa" - et golfhotel, hvor Fru Flinth indlogerer sig for at træne, så hun kan få adgang til Rungsted Golfklub.

I filmen genkendes skranken, der forestiller hotelreceptionen, hvor storesøster Amalie distraherer hoteldirektøren, mens onkel og ungerne gennemroder hans kontor bag den brune dør. Døren er der – men ikke noget kontor. For scenen blev optaget i et af massagerummene.

Det var også i spaen, at scenen med den drabelige tyr fandt sted. Den kom travende forbi fontænen i midten og skræmte en horde gæster, der hylende brasede ud... bortset fra, at tyren er klippet ind i optagelserne bagefter.









Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Min søsters børn vælter Nordjylland (2010)
Denne lokation er blevet brugt i følgende julekalendere
Tvillingerne og julemanden (2013,2018)