Klampenborg Galopbane
Klampenborgvej 52
2930 Klampenborg
KØBENHAVNS GALOPBANE
Lige siden 1820erne er der blevet afholdt galopløb flere steder i Danmark, bl.a. også på Nørre Fælled i København ("Parken"), og da det i slutningen af 1800-tallet blev moderne at borgerne fra København tog udenfor byen og op langs Øresundskysten, besluttede man også at flytte galopløbene udenfor byen - til Eremitagesletten i Dyrehaven. Det første væddeløb blev afviklet, den 16. juni 1870, og der blev afholdt løb her hver sommer frem til 1909. Den gamle galopbane lå hvor golfbanen ligger i dag, og der var bygget tribuner til de kongelige og adelen, samt opsat telte og boder, så det mindede om en markedsplads. Løbene på Eremitagen var store, mondæne begivenheder, hvor de kongelige, adelen og de rige borgere ankom i hestevogne trukket af firspand. Kronprinsen (den senere), som gik vældig op i sporten, fungerede som dommer, og man havde en lensgreve som vægtforstander.
Dansk Galop Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme (i dag omdøbt til Dansk Galop) fra 1859, blev stiftet på baggrund af den store interesse der var for fuldblodsheste blandt landadelen efter krigen 1848-1851. Oprindelig var den tænkt som en avlsforening, men senere, da man i 1910 indførte væddeløbsreglement efter engelsk forbillede, blev den gjort til overorganisation under navnet: The Danish Jockey Club. Den er den højeste instans i alle væddeløbsspørgsmål, foruden at den er garant for avlsarbejdet i Danmark, og visse løb (de klassiske/ at de bliver afholdt og at der er penge til præmier). Der findes en sådan Jockey Club i alle lande som arrangerer galopløb, og disse Jockey Clubs samarbejder over hele verden. For eks. kan en jockey, hvis han har licens her i Danmark, ride på denne licens overalt i verden, fordi Dansk Galop står inde for ham som jockey. Ligeledes samarbejder man om avlsarbejde. I fuldblodssporten satser man på præstationsavl, og da alle verdens fuldblodsheste i lige linie kan føres tilbage til tre hingste omkring 1750 er det vigtigt at stamtavlerne er registreret i de forskellige Jockey Clubs. I Dansk Galop er alle de danske heste, trænere, jockeys, hesteejere og amatørryttere registreret. Desuden har man ansvar for voldgiften (et slags dommerpanel) som overvåger at alt går retfærdigt til. zBR>
Galopløb i Ordrup Mose Det var Ritmester Clauson-Kaas (1854-1944) der i begyndelsen af 1900-tallet tog initiativet til at anlægge en ny væddeløbsbane i Ordrup Mose, og det første spadestik blev taget i 1906. Den nye bane blev indviet på Grundlovsdag, den 5. juni 1910, og banen er gennem tiderne blevet betegnet som en af verdens smukkeste væddeløbsbaner. Man havde allerede på Eremitagesletten løbet Derby efter engelsk forbillede, men disse løb blev indstillet fra midten af 1880erne og man genindførte det først, under navnet Skandinavisk Derby, da væddeløbene flyttede til Ordrup Mose og meget passende blev det første Derby vundet af Ritmester Clauson-Kaas's hest Klampenborg. Siden 1910 er der blevet afviklet Derby her på banen, og alle vindere har fået et skilt sat op på hovedtribunen med årstal, hestens navn, ejernes væddeløbsfarver, træner og jockey.
Hovedtribunen er bygget samme år som banen blev indviet, altså i 1910, og så er andre ståtribuner (1.plads) og mellembygninger kommet til senere og sidst har vi fået en ny tribunebygning, som blev indviet i foråret 2000, idet den gamle bygning (sadleplads), som indeholdt cafeteria, totalisator, udendørs ståtribune og speakertårn for løbsreferent Henrik Leth, nedbrændte totalt i december 1998 efter at bygningen havde været lejet ud til et selskab. Brandfolkene forsøgte blot at hælde vand på hjørnebygningen "Højen" og "Hovedtribunen" for at redde dem. Den nye tribune er tegnet af arkitekterne Dissing & Weitling og er lavet efter en overordnet ide for moderne tribunebyggeri på væddeløbsbaner, det mest interessante er nok at man har lavet en udendørs balkon så man kan stå oppe og se når hestene bliver fremvist inden løbene i paddocken.
I 1910 indførte man som sagt et væddeløbsreglement efter engelsk mønster, og der var stor interesse med 60 løbsdage (i år er der 21) og en god omsætning de første år, men omkring krigen 1914-1918 blev man nødt til at skære antallet af løbsdage ned til 12. I 1920erne kom der stor fremgang til sporten og det blev en Københavner begivenhed at tage hele familien med på skovtur til Ordrup Mose, hvor børnene kunne lege og de voksne kunne iagttage de utrolig smukke fuldblodsheste og tjene lidt lommepenge i totalisatoren. Der kom også flere heste i træning, hvilket ikke mindst skyldtes en meget dygtig formand i Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme og en ihærdig sekretær, som importerede fine dyr fra England og Irland, hvor niveauet for hestemateriale var højere end i Danmark (hvilket det stadig er i dag). Under 2. verdenskrig opstod der igen problemer for Klampenborg Galopbane, importerne af heste stoppede naturligvis hurtigt, pengene blandt folk blev mindre, og det kom til fuldstændig groteske forhold i 1945, da de danske myndigheder, begrundet i trafikvanskeligheder (manglende brændstofressourcer), krævede at publikum for at få adgang til Klampenborg Galopbane måtte dokumentere, at de ikke havde benyttet offentlige trafikmidler ud til banen, ved at fremvise en cykel.
Hestesporten på Tipsnøglen Gennem de sidste 50 år har banen haft både medgang og modgang, men de vanskeligheder der har været, har man overvundet på bedste vis. Man har omstruktureret driften af banen og stiftet forskellige finansieringsselskaber, men der er stadig problemer. Det er meget dyrt at have væddeløbshest i professionel træning, og sporten mangler derfor nye hesteejere, og desuden er de spillemæssige forhold i Danmark ikke de bedste, forstået på den måde, at der i Danmark kun tilbagebetales 67% af beløbet i spillepuljen til spillerne, hvorimod der f.eks. i Sverige tilbagebetales 80%. Primo 2003 arbejdes der på udarbejdelsen af den nye Tipslov, som skal sikre hestesporten en fast procentdel af Dansk Tipstjenestes overskud. Med hestesporten på tipsnøglen må man håbe, at det nu vil gå fremad i galopsporten, så vi ikke mister denne del af vores kulturarv og denne smukke bane, hvor der er masser af KULTUR - SPÆNDING - OG DRAMA.
© Oplysninger givet af Klampenborg Galopbane.
I tv-serien "Klovn" sæson 3 afsnit 6 er Klampenborg Galopbane lokation.
Lige siden 1820erne er der blevet afholdt galopløb flere steder i Danmark, bl.a. også på Nørre Fælled i København ("Parken"), og da det i slutningen af 1800-tallet blev moderne at borgerne fra København tog udenfor byen og op langs Øresundskysten, besluttede man også at flytte galopløbene udenfor byen - til Eremitagesletten i Dyrehaven. Det første væddeløb blev afviklet, den 16. juni 1870, og der blev afholdt løb her hver sommer frem til 1909. Den gamle galopbane lå hvor golfbanen ligger i dag, og der var bygget tribuner til de kongelige og adelen, samt opsat telte og boder, så det mindede om en markedsplads. Løbene på Eremitagen var store, mondæne begivenheder, hvor de kongelige, adelen og de rige borgere ankom i hestevogne trukket af firspand. Kronprinsen (den senere), som gik vældig op i sporten, fungerede som dommer, og man havde en lensgreve som vægtforstander.
Dansk Galop Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme (i dag omdøbt til Dansk Galop) fra 1859, blev stiftet på baggrund af den store interesse der var for fuldblodsheste blandt landadelen efter krigen 1848-1851. Oprindelig var den tænkt som en avlsforening, men senere, da man i 1910 indførte væddeløbsreglement efter engelsk forbillede, blev den gjort til overorganisation under navnet: The Danish Jockey Club. Den er den højeste instans i alle væddeløbsspørgsmål, foruden at den er garant for avlsarbejdet i Danmark, og visse løb (de klassiske/ at de bliver afholdt og at der er penge til præmier). Der findes en sådan Jockey Club i alle lande som arrangerer galopløb, og disse Jockey Clubs samarbejder over hele verden. For eks. kan en jockey, hvis han har licens her i Danmark, ride på denne licens overalt i verden, fordi Dansk Galop står inde for ham som jockey. Ligeledes samarbejder man om avlsarbejde. I fuldblodssporten satser man på præstationsavl, og da alle verdens fuldblodsheste i lige linie kan føres tilbage til tre hingste omkring 1750 er det vigtigt at stamtavlerne er registreret i de forskellige Jockey Clubs. I Dansk Galop er alle de danske heste, trænere, jockeys, hesteejere og amatørryttere registreret. Desuden har man ansvar for voldgiften (et slags dommerpanel) som overvåger at alt går retfærdigt til. zBR>
Galopløb i Ordrup Mose Det var Ritmester Clauson-Kaas (1854-1944) der i begyndelsen af 1900-tallet tog initiativet til at anlægge en ny væddeløbsbane i Ordrup Mose, og det første spadestik blev taget i 1906. Den nye bane blev indviet på Grundlovsdag, den 5. juni 1910, og banen er gennem tiderne blevet betegnet som en af verdens smukkeste væddeløbsbaner. Man havde allerede på Eremitagesletten løbet Derby efter engelsk forbillede, men disse løb blev indstillet fra midten af 1880erne og man genindførte det først, under navnet Skandinavisk Derby, da væddeløbene flyttede til Ordrup Mose og meget passende blev det første Derby vundet af Ritmester Clauson-Kaas's hest Klampenborg. Siden 1910 er der blevet afviklet Derby her på banen, og alle vindere har fået et skilt sat op på hovedtribunen med årstal, hestens navn, ejernes væddeløbsfarver, træner og jockey.
Hovedtribunen er bygget samme år som banen blev indviet, altså i 1910, og så er andre ståtribuner (1.plads) og mellembygninger kommet til senere og sidst har vi fået en ny tribunebygning, som blev indviet i foråret 2000, idet den gamle bygning (sadleplads), som indeholdt cafeteria, totalisator, udendørs ståtribune og speakertårn for løbsreferent Henrik Leth, nedbrændte totalt i december 1998 efter at bygningen havde været lejet ud til et selskab. Brandfolkene forsøgte blot at hælde vand på hjørnebygningen "Højen" og "Hovedtribunen" for at redde dem. Den nye tribune er tegnet af arkitekterne Dissing & Weitling og er lavet efter en overordnet ide for moderne tribunebyggeri på væddeløbsbaner, det mest interessante er nok at man har lavet en udendørs balkon så man kan stå oppe og se når hestene bliver fremvist inden løbene i paddocken.
I 1910 indførte man som sagt et væddeløbsreglement efter engelsk mønster, og der var stor interesse med 60 løbsdage (i år er der 21) og en god omsætning de første år, men omkring krigen 1914-1918 blev man nødt til at skære antallet af løbsdage ned til 12. I 1920erne kom der stor fremgang til sporten og det blev en Københavner begivenhed at tage hele familien med på skovtur til Ordrup Mose, hvor børnene kunne lege og de voksne kunne iagttage de utrolig smukke fuldblodsheste og tjene lidt lommepenge i totalisatoren. Der kom også flere heste i træning, hvilket ikke mindst skyldtes en meget dygtig formand i Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme og en ihærdig sekretær, som importerede fine dyr fra England og Irland, hvor niveauet for hestemateriale var højere end i Danmark (hvilket det stadig er i dag). Under 2. verdenskrig opstod der igen problemer for Klampenborg Galopbane, importerne af heste stoppede naturligvis hurtigt, pengene blandt folk blev mindre, og det kom til fuldstændig groteske forhold i 1945, da de danske myndigheder, begrundet i trafikvanskeligheder (manglende brændstofressourcer), krævede at publikum for at få adgang til Klampenborg Galopbane måtte dokumentere, at de ikke havde benyttet offentlige trafikmidler ud til banen, ved at fremvise en cykel.
Hestesporten på Tipsnøglen Gennem de sidste 50 år har banen haft både medgang og modgang, men de vanskeligheder der har været, har man overvundet på bedste vis. Man har omstruktureret driften af banen og stiftet forskellige finansieringsselskaber, men der er stadig problemer. Det er meget dyrt at have væddeløbshest i professionel træning, og sporten mangler derfor nye hesteejere, og desuden er de spillemæssige forhold i Danmark ikke de bedste, forstået på den måde, at der i Danmark kun tilbagebetales 67% af beløbet i spillepuljen til spillerne, hvorimod der f.eks. i Sverige tilbagebetales 80%. Primo 2003 arbejdes der på udarbejdelsen af den nye Tipslov, som skal sikre hestesporten en fast procentdel af Dansk Tipstjenestes overskud. Med hestesporten på tipsnøglen må man håbe, at det nu vil gå fremad i galopsporten, så vi ikke mister denne del af vores kulturarv og denne smukke bane, hvor der er masser af KULTUR - SPÆNDING - OG DRAMA.
© Oplysninger givet af Klampenborg Galopbane.
I tv-serien "Klovn" sæson 3 afsnit 6 er Klampenborg Galopbane lokation.
| Denne lokation er blevet brugt i følgende film |
|
Plat eller krone (1937) Det store løb (1952) Kampen om Næsbygård (1964) Krybskytterne paa Næsbygaard (1966) Rainfox (1984) Krummerne 2 - Stakkels Krumme (1992) |
| Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier |
|
Klovn |