Lyngby Rådhus med dets karakteristiske krumme facade er bygget i årene 1939-41. Bygningen, der er i 6 etager, er beklædt med grønlandsk marmor og virker meget dominerende på Torvet. Den tilbagetrukne tagetage er beklædt med kobber. Bag de store vinduer over indgangen findes kommunalbestyrelsens mødesal, der fylder to etager i højden.
Rådhuset er opført af arkitekterne Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen.
Scener i filmen "Moster fra Mols" er optaget ved Lyngby nye Rådhus (Kilde: Ekstrabladet 09-07-1941)
Oxford House (Direktør Vandbjerg's varehus) i tv-serien "Edderkoppen" er i virkeligheden Lyngby Rådhus.
Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier |
Edderkoppen
|