Kvistgård Station er beliggende 9,2 km fra Helsingør.
Kvistgård Station anlagdes af Det Sjællandske Jernbaneselskab i 1864 i forbindelse med indvielsen af Nordbanen fra København via Hillerød til Helsingør. Stationen anlagdes på dette sted dels fordi det var cirka midtvejs mellem Fredensborg og Helsingør Stationer - dels fordi stedet ved gården Qvistgaard (Kvistgaard Hovedgaard) var centralt i forholdet til det daværende vejnet. I stationsbygningen indrettedes tillige et brevsamlingssted (d.v.s. et mindre posthus). Brevsamlingsstedet udvidedes i 1888 til en postekspedition, hvis postdistrikt omfattede et langt større område end det nuværende postdistrikt. Posthuset fortsatte i de samme lokaler helt frem til 1999 - og var på nedlæggelsestidspunktet Helsingør Kommunes ældste posthus i samme lokaler. Jernbanestationen blev - som den eneste i området - hurtigt et trafikknudepunkt for den sydlige del af Tikøb Kommune. I forbindelse med stationsområdet anlagdes således læsse- og sidespor til en lang række virksomheder: Kvistgaard Teglværk, Havreholms Fabrikker, Colas A/S, K.W.Bruun & Co. samt til en læsserampe for aflæsning af fækalier fra Københavns Renovationsvæsen. Stationen havde, i modsætning til Kystbanens nyere stationer, alle faciliteter for godsmodtagelse og afsendelse, hvilket sikrede stationen stor trafik igennem mange årtier. I løbet 1970'erne indskrænkedes stationens trafik og i 1990'erne reduceredes stationen til en holdeplads med en billetautomat! Selve stationsbygningen blev efterfølgende omdannet til en fritidsklub med navnet "Mellemstationen" - en afdeling af den nærliggende "Rudolf Steiner Skolen i Nordsjælland".
Kilde: Helsingør Leksikon
Kvistgård station indgår i filmen både som Bredsted station og Bækkevang station (Kilde: "Jul på Hjul", udgivet 1994)
Kvistgård Kro, der lå lige overfor stationen, blev også brugt som lokation i filmen "Natekspressen (P.903)".
Kvistgård Kro blev bygget i 1921 af grosserer Axel Møller overfor stationen. Året efter solgte han den til tidligere maskinfabrikant G.O.V.Holm, der indrettede den til et godt og anerkendt traktørsted. Oprindelig skulle der kun have været købmandshandel, men i løbet af de følgende år blev der både kro, restauration, rejsestald, garager, købmandshandel samt en lille teatersal i bygningen. Efter Holms død drev hans to døtre kroen videre i samme ånd frem til 1951. I 1983 blev de faldefærdige bygninger revet ned og på grunden opførtes i stedet 3 rækkehuse til almindelig beboelse.