Hareskov Station blev opført i 1906 som del af banen København/Lygten-Slangerup. Det var en stor udflugtsstation før 2. verdenskrig. Nedrevet 1977 og erstattet af S-togsstationen.
Scenen hvor alle de rare mennesker kommer til staden i filmen "Saa til søs" er fra Hareskov station på den daværende Slangerupbane. Det er en af de få film hvor man ser en af Slangerupbanens diesellokomotiver fra B&W på film.
Stationen er let genkendelig på det store venteskur i højre side hvor man ser toget køre ind på stationen. Et sådant fandtes kun på Hareskov station.
De to første vogne bag lokomotivet eksisterer den dag i dag. Den første hos Museumsbanen i Maribo og den anden (som de stiger ud af) kører for Nordsjællands Veterantog i Græsted.
Billede copyright: Erik V. Pedersen
Denne lokation er blevet brugt i følgende film |
Saa til søs (1933)
|