Tersløse Vejrmølle fra 1852 var beliggende mellem Møllevænget og skolen. Den havde et vingefang på 35 kvadratalen og var som sådan en af de største møller. I 1930erne blev der indlagt en 14 HK "Jondere" motor i den, men allerede da blev det så som så med at bruge vinden som trækkraft. 5. maj 1945 drejede vingerne dog rundt. Hver smykket med dannebrogsflag. Denne originale måde at fejre befrielsen på udtænktes aftenen før, da det stedlige sangkor havde sin ugentlige øveaften på Elmegården. Frode Stubkjær aftalte da med møller Hansen, at han ville skaffe flagene, hvis den anden satte dem på. Men i 1945 var møllen allerede i forfald. I de sidste krigsår måtte en kreds af beboere i sognet træde til med økonomisk hjælp for at redde den fra nedrivning. I 1949 var det galt igen, og man var så småt begyndt at samle penge ind. En stjerneklar nat i maj 1949 nedbrændte møllen. Selvom Falck hurtigt var på pletten, kunne man intet gøre. Det tørre tjærestrøgne træ fængede hurtigt, og møllen brændte ned på en halv time. Folk, der så det, siger, det var et fantastisk syn, som en kæmpemæssig fakkel brændte den, og pludselig begyndte vingerne, ildbesatte, at dreje rundt. Allerede dagen efter gik rygterne at ilden var påsat. Sandt var det, at ejeren Hans Konrad Madsen, der 1. marts havde købt møllen, fik en fortjeneste ud af det. Det, han havde købt for 17.000 kr. var vurderet til 36.000 kr. Imidlertid talte rygterne ikke sandt. Årsagen var et overophedet leje i den installerede motor. En bekendt af ejeren havde malet korn ved hjælp af denne maskine om aftenen, som møllen brændte om natten. Manden var gået ved 22-tiden uden at bemærke noget, og ejeren var ikke hjemme. Dagen efter stod kun de røgsværtede mure af grunden tilbage.

Tersløse Vejrmølle kan dog ses den dag i dag på video. I 1943 filmatiserede Palladium Karl Gjellerups roman "Møllen". Møllen i filmen er Tersløse Mølle.

Kilde: "Langs Landevej 255 III" af Jørgen Mogensen.

Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Møllen (1943)