HELSINGE KIRKE
Kirkebygningen 1100-tallets første halvdel.
De ældste dele er formentlig fra denne periode. I 1170-erne var bispetienden fra sognet af biskop Absalon overdraget til Æbelholt Kloster.
Bygningen har da muligvis været spåntækket, og den var uden kamtakker og med små rundbuede (romanske) vinduer, hvoraf korets østvindue stadig findes (genåbnet 1952).
Bygningen bestod af
1. Koret
2. Skibet
Dog kun de østligste ca. 3/5 af dette, svarende til det nuværende skibs 3 hvælv.
Den oprindelige kirke er hovedsagelig bygget af rå kampesten med store hjørnekvadre, men der er også i væggene kvadersten af granit, ligesom der er nærmest kvaderhugne sten af jernal, som også har været udnyttet dekorativt i de oprindelig upudsede mure. Et alleje findes på matr.nr. 3 i Ammendrup.
Midten af 1200-tallet
Vinduerne gjordes større. Hertil brugtes røde mursten (munkesten). Den oprindelige rundbuede form bevaredes.
1300-tallet
En overlevering fra reformationstiden (1500-tallet) siger, at kirken i 1342 blev afbrændt af holstenerne. Mange bønder havde søgt tilflugt i den, nogle indebrændte, andre dræbtes, og mange blev fanget. Overleveringen er ikke blevet bekræftet af bygningsundersøgelser.. Der synes ikke at være bygget i denne periode.
1400-tallet
Hvælvinger i skib og kor
Byggearbejderne i dette århundrede kan ikke dateres nærmere, men første etape var korets ene og det romanske skibs tre hvælvinger. Det fremgår bl.a. af tagværkerne.
Samtidig med indsættelsen af hvælvingerne har korbuen sikkert fået sin nuværende spidse (gotiske) form. Det må også være på den tid, korets og skibets østgavle har fået kamtakker.
Vestforlængelsen
Anden etape var en forlængelse af skibet med to hvælvinger. Den er bygget af munkesten med almindeligt munkeskifte (to løbere, én binder, to løbere, én binder, dvs. to sten på langs efterfulgt af én på tværs).
Det søndre våbenhus
Dette er placeret ud for det romanske skibs mandsindgang. Det er det nuværende våbenhus. Det er sikkert det ældste af de to våbenhuse, men det er så stærkt ombygget i tidens løb, at det ikke kan aldersbestemmes sikkert. Gavlen har som koret og skibet kamtakker.
1500-tallet
Det nordre våbenhus
Dette er placeret ud for det romanske skibs kvindeindgang. Det er det nuværende ligkapel. Det er antagelig opført omkring 1500 - 1525. Det er bygget af munkesten med munkeskifte. Gavlen har kamtakker som kirkens øvrige gavle.
Tårnet
Bygget omkring 1500 af munkesten i munkeskifte over en rå kampestenssyld. Østmuren er bygget ind over vestforlængelsens gavl. Tårnrummet har en samtidig hvælving. Denne har ribber, men hviler i murene og har altså ikke piller som kirkens øvrige hvælvinger. Der er et samtidigt trappehus i nord, der fører op til mellemstokværket. Indtil 1862 benyttedes tårnrummet som dåbskapel. Gavldekorationerne ligner Græsteds. Et vindue i vest i tårnrummet blev tilmuret i 1952.
Sakristiet
Dette er bygget af munkesten og er snarere fra 1500-tallet end fra 1700-tallet, da præsten Niels Spydstrup indrettede sin åbne tøndehvælvede begravelse under en del af dets gulv. Nedgangen med trappen til begravelsen lukkedes i 1865.
1700-tallet
I 1755 stod kirken med blytække på tagenes nordre side og tegltag på den søndre. Det blev da befalet, at det tilbageværende bly på såvel selve kirken som dens tilbygninger skulle nedtages og erstattes med tegl. Dog undtoges tårnet, der skulle dækkes med bly for en del af det beløb, som man fik for det øvrige bly.
1800-tallet
Kirkens indre restaureredes i 1867. Store spidsbuede vinduer indsattes i skib og kor, og gennemgående jernankre indsattes for at forhindre murene i at skride ud.
I 1872 blev tårnets ydre istandsat, og orglet flyttedes fra tårnrummet til nordsiden, hvor et særligt rum til det afskiltes fra det nordre våbenhus (kapel).
I 1877 blev den øvrige kirkes ydre restaureret, og den fik indhugget granitsokkel under skib og kor.
1900-tallet
Kirken var tidligere en "stiftslandsbykirke". Dvs. den tilhørte Roskilde Stift. Først i 1950 overgik den til selveje. Poul Westh skrev i 1957 om kirken:
"Den var i meget slet stand, og en særdeles omfattende restaurering nødvendiggjordes. Den østlige korvæg havde løsnet sig fra hvælvingen og truede med at vælte. Tårnets blytag omsmeltedes, murværket repareredes, og vinduer og døre blev fornyet. Nyt gulv lagdes i røde sten, og bænkene byggedes om. Et nyt alter opført af sandsten erstattede det gamle, hvis altertavle, der forestillede Kristus i Gethsemane (malet af Th. Wegener 1854) blev flyttet ned i kirken. Et blændet romansk vindue over alteret åbnedes og blev udsmykket med et glasmaleri: duen med oliegren i næbbet. - Den smukke egetræs prædikestol i renæssance blev ligeledes restaureret. Kirken fik også et nyt orgel (Frobenius), der er opstillet nede i tårnet. I vinduet ved døbefonten indsattes et stort glasmaleri: Jesus siddende - malet af Trock Madsen."
I forbindelse med den tidligere dårlige vedligeholdelse kan det nævnes, at det også var galt i 1788, da pastor Morten Hammer i et brev til provsten, der ellers handlede om skoleforholdene, beklagede sig over den dårlige vedligeholdelse af kirken: Taget blæser af - det regner ned, alterdugen bliver plettet, messeskjorterne er så rustplettede, at det er en hån. Men da biskop Balle er her på visitats i 1801, skriver han, at begge kirkerne er i stand og præstegården ligeså. Da er pastor Hammer her stadig.
Poul Westh fortsætter, hvor vi slap før, med at sige: "Kirken, der fra korvæg til vestgavl måler 40 m og rummer ca. 200 siddepladser, fremtræder nu som et dejligt lyst rum med ro og harmoni i såvel linier som farver." Nu kan vel godt være både i 1957 og 1999. 42 år er jo ikke meget i en snart 900 år gammel bygnings liv.
Beliggenhed: Helsinge
Foto: Bent - danskefilm.dk
Kildetekst:www.helsinge-kirke.dk/Helsinge/helskrk.htm