Grønholt Kirke
Grønholtvej 29
3480 Fredensborg
Smuk og frit på en rummelig, delvis bevokset kirkegård, er en ret velbevaret, romansk kampestensbygning med lige afsluttet kor og forholdsvis bredt og højt proportioneret skib, hvis enkeltheder er af mærkelig blandet materiale.
Murhjørnerne er således af påfaldende velhugne granitkvadre, medens de oprindelige vinduer i koret, af hvilke østvinduet står som indvendig niche og nordvinduet spores, i hvert fald indadtil er af kridtkvadre og munkesten. I syddøren, som er i brug, medens norddøren er tilmuret, er karmene og det halvrunde dørfeldt af huggen granit, stikket derimod af munkesten, der er riflet før brændingen i tidlig teglstensmanér, men formuret skiftevis som standere og bindere - et atypisk træk, der viser, at bygmesteren har været mest fortrolig med brudstenstraditioner. Dette, sammenholdt med den fremskredne granitteknik, taler for at datere kirken til slutningen af 1100-tallet. Ikke meget yngre - måske endda slet ikke - er de to brede, romanske nordvinduer, som ses over skibets hvælv. I det indre står den runde korbue med hulkantede kragbånd. Ellers er alle senere ændringer og tilføjelser fra gotisk tid. Ældst af disse er korhvælvet med dværgsøjler i hjørnerne rimeligvis fra slutningen af 1300-tallet og måske samtidig med et fladbuet nordvindue, som svare til to i skibets sydside; de overskæres af dette tre hvælvingsfag, hvis type snarest er 1400-tallets. Fra samme århundredes ældre del stammer i hvert fald underparten af det tilbyggede vesttårn med troppehus i syd. Her ses i facaderne et rudemønster af sortbrændte sten, og munkestensformatet er mindre end i klollestokværk og taggavle, hvis blændingsdekoration af Helsingør-type nok kan være fra slutningen af 1400-tallet. Tårnets hvælvede underrum blev kort før 1884 indrettet til forhal med linealgotisk vestdør. Et våbenhus af munkesten foran syddøren, vistnok fra tiden omkring reformationen, benyttes siden 1912 som sakristi. Kamtakkerne på korets og skibets gavle er gotiske, men ommurede. En deform støttepille ved korets østgavl stammer antagelig fra tiden kort efter 1660. Kirken gennemgik 1964-66 en hovedistandsættelse ved arkitekt Rolf Gråe.
På triumfvæggen over hvælvet er der en senromansk, kalkmalet frise med Kristus og apostlene under arkader fra omkring 1275. Rester af samme dekoration var fremme 1965-66, men måtte atter tildækkes.
Kirkens fornemste inventarstykke er ubetinget det romanske alterbord fra omkring 1200-tallet af gotlandsk kalksten - en svær, hulkantet plade med helgengrav, som hviler på seks søjler, meget lig Roskilde domkirkes romanske højalterbord. Alterbordet var delvist ødelagt 1843, men blev restaureret 1931 af C.G. Schultz, der dog var nød til at beholde de kluntede støttepiller fra 1843. I 1965 foretog Vitus Nielsen en fuldstændig restaurering, hvor to af søjlerne måtte fornyes. I helgengraven er der fundet relikvier, hvorom der er noget afvigende beretninger. På alterbordet står der et romaniserende krucifiks, skåret 1931 af frk. Alfelt efter tegning af C.G. Schultz. Den tidligere alterprydelse var et maleri af G. Rump, Fremstillingen i Templet, fra 1843, nu i tårnrummet. Kalken har fod fra omkring 1600 med bægre fra 1771. Barokstagerne er leveret 1680 af Matthis Hecht, Helsingør. Alterbiblen er fra 1760. Fonten, der i sin oprindelige form kan være anskaffet sammen med alterbordet, består af en firkløverformet fod af grå Gotlands-kalk med skaft af poleret Hoburg-marmor. Kummen er udført 1965 af Vitus Nielsen med en lav hulning for vand. Prædikestolen med malet årstal 1574 er et nydeligt arbejde i højgotik med toskanske, kannelerede hjørnesøjler og arkadefelter med evangelistrelieffer. På stolen sidder et timeglas fra 1741 med fire glas. I stoleværket er der smukke gavle fra omkring 1670 med halspilastre, og præste- og degnestol i ungrenæssance er fra 1569. Våbenhusets dørfløj er fra 1764. Orglet er leveret 1965 af Troels Krohn, Hillerød. En lysearm ved fonten med tre arme er antagelig fra 1700-tallet. Begge klokker er middelalderlige, den ene støbt omkring 1425 med møntaftryk fra Erik af Pommerens tid, den anden fra 1471 støbt af Jens Pedersen i Slagelse.
En marmortavle er opsat over Franciscus Wolf, mestersvend i dronning Juliane Maries køkken, død 1788. På våbenhusets loft ligger der en unggotisk gravsten fra første halvdel af 1300-tallet bestående af nu usammenhængende teglstensfliser.
Litteratur: DanmKirk. II.858-79.
Beliggenhed: mellem Hillerød og Fredensborg
Murhjørnerne er således af påfaldende velhugne granitkvadre, medens de oprindelige vinduer i koret, af hvilke østvinduet står som indvendig niche og nordvinduet spores, i hvert fald indadtil er af kridtkvadre og munkesten. I syddøren, som er i brug, medens norddøren er tilmuret, er karmene og det halvrunde dørfeldt af huggen granit, stikket derimod af munkesten, der er riflet før brændingen i tidlig teglstensmanér, men formuret skiftevis som standere og bindere - et atypisk træk, der viser, at bygmesteren har været mest fortrolig med brudstenstraditioner. Dette, sammenholdt med den fremskredne granitteknik, taler for at datere kirken til slutningen af 1100-tallet. Ikke meget yngre - måske endda slet ikke - er de to brede, romanske nordvinduer, som ses over skibets hvælv. I det indre står den runde korbue med hulkantede kragbånd. Ellers er alle senere ændringer og tilføjelser fra gotisk tid. Ældst af disse er korhvælvet med dværgsøjler i hjørnerne rimeligvis fra slutningen af 1300-tallet og måske samtidig med et fladbuet nordvindue, som svare til to i skibets sydside; de overskæres af dette tre hvælvingsfag, hvis type snarest er 1400-tallets. Fra samme århundredes ældre del stammer i hvert fald underparten af det tilbyggede vesttårn med troppehus i syd. Her ses i facaderne et rudemønster af sortbrændte sten, og munkestensformatet er mindre end i klollestokværk og taggavle, hvis blændingsdekoration af Helsingør-type nok kan være fra slutningen af 1400-tallet. Tårnets hvælvede underrum blev kort før 1884 indrettet til forhal med linealgotisk vestdør. Et våbenhus af munkesten foran syddøren, vistnok fra tiden omkring reformationen, benyttes siden 1912 som sakristi. Kamtakkerne på korets og skibets gavle er gotiske, men ommurede. En deform støttepille ved korets østgavl stammer antagelig fra tiden kort efter 1660. Kirken gennemgik 1964-66 en hovedistandsættelse ved arkitekt Rolf Gråe.
På triumfvæggen over hvælvet er der en senromansk, kalkmalet frise med Kristus og apostlene under arkader fra omkring 1275. Rester af samme dekoration var fremme 1965-66, men måtte atter tildækkes.
Kirkens fornemste inventarstykke er ubetinget det romanske alterbord fra omkring 1200-tallet af gotlandsk kalksten - en svær, hulkantet plade med helgengrav, som hviler på seks søjler, meget lig Roskilde domkirkes romanske højalterbord. Alterbordet var delvist ødelagt 1843, men blev restaureret 1931 af C.G. Schultz, der dog var nød til at beholde de kluntede støttepiller fra 1843. I 1965 foretog Vitus Nielsen en fuldstændig restaurering, hvor to af søjlerne måtte fornyes. I helgengraven er der fundet relikvier, hvorom der er noget afvigende beretninger. På alterbordet står der et romaniserende krucifiks, skåret 1931 af frk. Alfelt efter tegning af C.G. Schultz. Den tidligere alterprydelse var et maleri af G. Rump, Fremstillingen i Templet, fra 1843, nu i tårnrummet. Kalken har fod fra omkring 1600 med bægre fra 1771. Barokstagerne er leveret 1680 af Matthis Hecht, Helsingør. Alterbiblen er fra 1760. Fonten, der i sin oprindelige form kan være anskaffet sammen med alterbordet, består af en firkløverformet fod af grå Gotlands-kalk med skaft af poleret Hoburg-marmor. Kummen er udført 1965 af Vitus Nielsen med en lav hulning for vand. Prædikestolen med malet årstal 1574 er et nydeligt arbejde i højgotik med toskanske, kannelerede hjørnesøjler og arkadefelter med evangelistrelieffer. På stolen sidder et timeglas fra 1741 med fire glas. I stoleværket er der smukke gavle fra omkring 1670 med halspilastre, og præste- og degnestol i ungrenæssance er fra 1569. Våbenhusets dørfløj er fra 1764. Orglet er leveret 1965 af Troels Krohn, Hillerød. En lysearm ved fonten med tre arme er antagelig fra 1700-tallet. Begge klokker er middelalderlige, den ene støbt omkring 1425 med møntaftryk fra Erik af Pommerens tid, den anden fra 1471 støbt af Jens Pedersen i Slagelse.
En marmortavle er opsat over Franciscus Wolf, mestersvend i dronning Juliane Maries køkken, død 1788. På våbenhusets loft ligger der en unggotisk gravsten fra første halvdel af 1300-tallet bestående af nu usammenhængende teglstensfliser.
Litteratur: DanmKirk. II.858-79.
Beliggenhed: mellem Hillerød og Fredensborg
| Denne lokation er blevet brugt i følgende film |
|
Ta' Pelle med (1952) Piger i trøjen (1975) |