Egholm Slot
Trehøjevej 45
4070 Kirke Hyllinge
EGHOLM SLOT
Egholm Slot ligger, som navnet også tilkendegiver, på en holm, som allerede fra oldtiden har været et rigtigt sted for en boplads. Der har derfor også før den nuværende hovedbygning med sikkerhed været tre tidligere bygningsanlæg på holmen.
Ved udgravninger på stedet i 1960-61 (foretaget af Nationalmuseet efter anmodning fra ejeren, civilingeniør Alex Christiani) fantes rester af disse tre tidligere borge.
Den første bygning, hvoraf der ved udgravningen fantes et rum overdækket af krydshvælvinger, var opført i romansk tid af røde munkesten, formentlig omkring ved Valdemar Sejr's tid, idet Egholm har været ejet af hans sønnesøn, grev Jacob af Halland, der blev landsforvist som medskyldig i mordet på Kong Erik Klipping i 1286. Herved er Egholm formentlig blevet konfiskeret af kronen men senere frigivet til et barnebarn af greven, Gisela, gift med rigsforstander under Valdemar Atterdag's landflygtighed, Henning Podebusk, hvis søn, ridder Predbjørn Podebusk nævnes som ejer af Egholm i 1405.
Fra denne tid stammer den næste, den gotiske borg, der lå på holmen, og man har fundet rester af fundamenter til borgens porttårn, hvorfra en vippebro af træ skabte forbindelse til land.
Omkring 1500-tallet er denne gotiske bygning afløst at et renæssancehus, som var en større og anselig 2-fløjet bygning i 2 etager med 4 tårne og spir.
Denne hovedbygning blev desværre brutalt nedrevet og sprængt i stumper, bl.a. ved hjælp af kanoner i året 1765 af den daværende ejer, den senere statsminister Frederik Chr. Rosenkrands, der også ejede Ryegård, hvor han boede, og selvom såvel faderen få år før og moderen 13 år før nedrivningen havde istandsat flere dele af slottet, således de to af spirene, blev slottet ikke skånet fra undergang.
Det forlyder, at han engang som dreng af sin fader, den navnkundige geheimeråd, præsident i højesteret, Ivar Rosenkrands til Rosenholm og Ryegård, havde fået en alvorlig revselse på Egholm og derfor svor, at når han selv blev ejer, skulle det nedrives.
I de kommende 76 år havde Egholm derefter ikke nogen hovedbygning, før den senere ejer, general Wolffgang von Gaffner i 1841 lod opføre den nuværende hovedbygning, der er en enkel, hvidkalket klassicistisk bygning i to stokværk med sandstensrammer om døre og vinduer og flad tagafslutning.
Havefacaden domineres af et fremspringende rundt midterparti, som bl.a. bringer Bernstoff slot i erindring.
Siden Valdemar Sejr's tid og indtil 1920 har Egholm hovedgård været et stort betydningsfuldt gods, der har været ejet og beboet af nogle af rigets mest betydelige mænd, næsten alle nært tilknyttet kongemagten, og som ikke mindst i enevoldskongernes tid har bidraget til landets styrelse og udenrigspolitik.
General Haffner, der som nævnt har opført den nuværende hovedbygning, er den sidste af de betydningsfulde ejere af hele stamhuset Egholm, som besad fra 1829 til sin død i 1887. Han var en tid indenrigsminister i Estrup-regeringen og en tid krigs-og marineminister, var fra 1866 til sin død medlem af landstinget, men kom i konflikt med sit eget parti på grund af sin reformvenlige bondepolitik i fæstespørgsmålet i 1869, som han ikke vandt gehør for hos sine partifæller, der i 1870-erne heller ikke ville gå ind for hans forslag til en ny forsvarsordning og en for datiden meget human nyordning af den militære straffelov, hvorefter han trak sig tilbage og kun helligede sig kommunalpolitik og landstingsarbejdet.
Fra 1842 til sin død var han formand for sogneforstanderskabet i Sæby-Gjershøj og medlem af Roskilde Amtsråd, hvor han var initiativtager til oprettelse af Roskilde amtssygehus, opført 1855, og hvor han var formand for sygehusudvalget til sin død.
Haffner begyndte i 1851, tidligere end mange andre, at sælge bondegårde til fæsterne og ophævede selv i 1844 gårdmandshoveri på Egholm, længe før det blev ophævet andre steder ved lov, og i 1849 ophævede han husmandshoveriet.
Det sidste store bidrag til Danmarks historie, som Egholm har ydet, var udstykningerne i 1920 af 227 ha jord til 34 selvstændige husmandsbrug og to tillægsparceller, der foretoges efter lensafløsningsloven af 4. oktober 1919, og hvorefter Egholm var den første gård i landet, der udstykkedes efter denne lovs bestemmelser.
Ved samme tid blev også den nuværende hovedbygning frasolgt og siden har den mindre tilbageblevne del af hovedgården og slottet haft hver sine ejermænd. Således solgtes hovedbygningen og park i 1920 til kammerherre, oberst Axel Kaufmann, af hvem den i 1938 overdroges til baronesse Henny Caroline Webel-Neergaard, født komtesse Moltke, og efter hendes død i 1954 erhvervedes slottet af civilingeniør Alex Christiani.
Kildetekst. Ole Falck (nuværende ejer)
Beliggenhed: Nord for Kirke Hyllinge mellem Holbæk og Frederikssund
Ingen offentlig adgang
Egholm Slot ligger, som navnet også tilkendegiver, på en holm, som allerede fra oldtiden har været et rigtigt sted for en boplads. Der har derfor også før den nuværende hovedbygning med sikkerhed været tre tidligere bygningsanlæg på holmen.
Ved udgravninger på stedet i 1960-61 (foretaget af Nationalmuseet efter anmodning fra ejeren, civilingeniør Alex Christiani) fantes rester af disse tre tidligere borge.
Den første bygning, hvoraf der ved udgravningen fantes et rum overdækket af krydshvælvinger, var opført i romansk tid af røde munkesten, formentlig omkring ved Valdemar Sejr's tid, idet Egholm har været ejet af hans sønnesøn, grev Jacob af Halland, der blev landsforvist som medskyldig i mordet på Kong Erik Klipping i 1286. Herved er Egholm formentlig blevet konfiskeret af kronen men senere frigivet til et barnebarn af greven, Gisela, gift med rigsforstander under Valdemar Atterdag's landflygtighed, Henning Podebusk, hvis søn, ridder Predbjørn Podebusk nævnes som ejer af Egholm i 1405.
Fra denne tid stammer den næste, den gotiske borg, der lå på holmen, og man har fundet rester af fundamenter til borgens porttårn, hvorfra en vippebro af træ skabte forbindelse til land.
Omkring 1500-tallet er denne gotiske bygning afløst at et renæssancehus, som var en større og anselig 2-fløjet bygning i 2 etager med 4 tårne og spir.
Denne hovedbygning blev desværre brutalt nedrevet og sprængt i stumper, bl.a. ved hjælp af kanoner i året 1765 af den daværende ejer, den senere statsminister Frederik Chr. Rosenkrands, der også ejede Ryegård, hvor han boede, og selvom såvel faderen få år før og moderen 13 år før nedrivningen havde istandsat flere dele af slottet, således de to af spirene, blev slottet ikke skånet fra undergang.
Det forlyder, at han engang som dreng af sin fader, den navnkundige geheimeråd, præsident i højesteret, Ivar Rosenkrands til Rosenholm og Ryegård, havde fået en alvorlig revselse på Egholm og derfor svor, at når han selv blev ejer, skulle det nedrives.
I de kommende 76 år havde Egholm derefter ikke nogen hovedbygning, før den senere ejer, general Wolffgang von Gaffner i 1841 lod opføre den nuværende hovedbygning, der er en enkel, hvidkalket klassicistisk bygning i to stokværk med sandstensrammer om døre og vinduer og flad tagafslutning.
Havefacaden domineres af et fremspringende rundt midterparti, som bl.a. bringer Bernstoff slot i erindring.
Siden Valdemar Sejr's tid og indtil 1920 har Egholm hovedgård været et stort betydningsfuldt gods, der har været ejet og beboet af nogle af rigets mest betydelige mænd, næsten alle nært tilknyttet kongemagten, og som ikke mindst i enevoldskongernes tid har bidraget til landets styrelse og udenrigspolitik.
General Haffner, der som nævnt har opført den nuværende hovedbygning, er den sidste af de betydningsfulde ejere af hele stamhuset Egholm, som besad fra 1829 til sin død i 1887. Han var en tid indenrigsminister i Estrup-regeringen og en tid krigs-og marineminister, var fra 1866 til sin død medlem af landstinget, men kom i konflikt med sit eget parti på grund af sin reformvenlige bondepolitik i fæstespørgsmålet i 1869, som han ikke vandt gehør for hos sine partifæller, der i 1870-erne heller ikke ville gå ind for hans forslag til en ny forsvarsordning og en for datiden meget human nyordning af den militære straffelov, hvorefter han trak sig tilbage og kun helligede sig kommunalpolitik og landstingsarbejdet.
Fra 1842 til sin død var han formand for sogneforstanderskabet i Sæby-Gjershøj og medlem af Roskilde Amtsråd, hvor han var initiativtager til oprettelse af Roskilde amtssygehus, opført 1855, og hvor han var formand for sygehusudvalget til sin død.
Haffner begyndte i 1851, tidligere end mange andre, at sælge bondegårde til fæsterne og ophævede selv i 1844 gårdmandshoveri på Egholm, længe før det blev ophævet andre steder ved lov, og i 1849 ophævede han husmandshoveriet.
Det sidste store bidrag til Danmarks historie, som Egholm har ydet, var udstykningerne i 1920 af 227 ha jord til 34 selvstændige husmandsbrug og to tillægsparceller, der foretoges efter lensafløsningsloven af 4. oktober 1919, og hvorefter Egholm var den første gård i landet, der udstykkedes efter denne lovs bestemmelser.
Ved samme tid blev også den nuværende hovedbygning frasolgt og siden har den mindre tilbageblevne del af hovedgården og slottet haft hver sine ejermænd. Således solgtes hovedbygningen og park i 1920 til kammerherre, oberst Axel Kaufmann, af hvem den i 1938 overdroges til baronesse Henny Caroline Webel-Neergaard, født komtesse Moltke, og efter hendes død i 1954 erhvervedes slottet af civilingeniør Alex Christiani.
Kildetekst. Ole Falck (nuværende ejer)
Beliggenhed: Nord for Kirke Hyllinge mellem Holbæk og Frederikssund
Ingen offentlig adgang
| Denne lokation er blevet brugt i følgende film |
|
Pigen fra Egborg (1969) Klassefesten 2 - Begravelsen (2014) |
| Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier |
|
Livvagterne |