Brede Værk
I.C. Modewegsvej 1
2800 Lyngby

Ved Mølleåen ligger Brede som er et af vore historiske, fredede industrianlæg. Her blev fremstillet klæde fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til 1956. I 1831 blev værket købt af klædefabrikant Modeweg, der allerede havde en fabrik i København. Modeweg var en driftig mand, der udvidede produktionen. Han solgte sine varer til skræddere og dele af staten. I 1960 overtog Nationalmuseet de oprindelige bygninger og har oprettet et industrimuseum. Man kan også opleve arbejderboliger, mesterboliger og fabrikant Modewegs landssted Brede Hovedbygning.

Baggården til radiofabrikken Bella i tv-serien "Krøniken" blev optaget på den bageste gårdsplads på Nationalmuseets bygninger i Brede. Kai-Holgers Bella-fabrik, som er et omdrejningspunkt for hele serien, men i virkeligheden er en del af den tidligere Brede Klædefabrik, der i dag ejes af Nationalmuseet. De grove, gråpudsede bygninger, der danner radiofabrikkens ydre kulisser, udgør sammen med resten af Klædefabrikken ved Mølleåen ét af Danmarks bedst bevarede industrimiljøer, hvis historie går helt tilbage til starten af 1800-tallet. Bella-bygningerne, der stammer fra fabrikkens udvidelse i begyndelsen af 1900-tallet, hører til blandt Danmarks tidligste fabriksbygninger i jernbeton.


Den tilhørende gård ved "Bella-fabrikken" på Frederiksberg kunne ikke benyttes, da der var 50 parkeringspladser, som tilhørte ti forskellige lejemål. I stedet brugte man den bageste gårdsplads på Nationalmuseets bygninger i Brede.

Gårdrummet ser nogenlunde stadig ud som i Krøniken. Dog var der dengang net for facaden på bygning 8 for at fange nedfaldende betonstykker. Der er scener i "Krøniken", hvor nettet kan ses. Facaden er siden blev renoveret.

Men bortset herfra er der ikke den store forskel fra dengang og nu.

Facaden af bygning 5 blev anvendt til Erik Nielsens spæde fjernsynsproduktion. Lokalerne lå angiveligt på 1. sal. Så der er nogle scener, hvor Erik og ingeniør Meyer anvender den udvendige trappe på bygning 5. Billede gengiver trappen op til ”Eriks værksted”.


(Kilde: Bygningskonstruktør Stig Bo Madsen, Nationalmuseet)









Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier
Krøniken