Politigården i København
Polititorvet 14
1567 København V


Vis stort kort


Københavns Politigård (Politigården) er opført 1918-24 og er hovedkvarteret for Københavns Politi. Bygningen huser blandt andet administration, ledelse, beredskabsafdelingen og radiotjenesten.

Bygningen er kendt som den sidst opførte nyklassisistiske bygning i Nordeuropa.

Hovedarkitekten bag den imponerende bygning i nyklassicistisk stil var Hack Kampmann. Efter hans død i 1920 overtog arkitekten Holger Alfred Jacobsen opgaven i samarbejde med arkitekterne Hans Jørgen Kampmann og Aage Rafn.

Indvendigt er bygningen inspireret af den sydeuropæiske renæssance og barokkens arkitektur. Hertil kommer detaljer inspireret af antikt romersk kunsthåndværk og moderne art deco.

Bygningens ydre skulle stå hårdt og afvisende over for omgivelserne, derfor åbnes alle vinduer også indad for ikke at bryde facaden.

På Politigården findes Mindevæggen for faldne politifolk under 2. verdenskrig. Den blev afsløret den 19. september 1947 i Mindegården og bærer navnene på de 157 politifolk, der satte livet til under besættelsen, eller som døde under og efter ophold i de tyske koncentrationslejre.

I 1993 blev der inviet en ny mindevæg, der omfatter de københavnske politifolk, som efter 2. verdenskrig er blevet dræbt ved en voldshandling under tjeneste i Københavns politi.


Scener til filmen "Smedestræde 4" blev optaget ved Politigården (Kilde: Aftenbladet 25-04-1950)

I "Huset på Christianshavn" - episode 6 - ses Polititorvet.



Denne lokation er blevet brugt i følgende film
De røde enge (1945)
Soldaten og Jenny (1947)
Smedestræde 4 (1950)
Det sande ansigt (1951)
Farlig ungdom (1953)
Der kom en dag (1955)
Bundfald (1957)
Mor bag rattet (1965)
Elsk din næste (1967)
Olsen-banden (1968)
Olsen-banden på spanden (1969)
Tænk på et tal (1969)
Olsen-banden går amok (1973)
Olsen-bandens sidste bedrifter (1974)
Nitten røde roser (1974)
Olsen-banden på sporet (1975)
Da Svante forsvandt (1975)
Olsen-banden ser rødt (1976)
Terror (1977)
Olsen-banden derud a' (1977)
Olsen-banden overgi'r sig aldrig (1979)
Olsen-banden over alle bjerge (1981)
Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981)
Bananen - skræl den før din nabo (1990)
Frøken Smillas fornemmelse for sne (1997)
Olsen-bandens sidste stik (1998)
Kvinden i buret (2013)
Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier
Ka' De lide østers ?
Huset på Christianshavn
Anthonsen
Rejseholdet
Ørnen
Forbrydelsen
Forbrydelsen II
Broen