Brattingsborg Gods
Brattingsborg 1
8305 Samsø

Brattingsborgs historie går tilbage til begyndelsen af 1100-tallet, hvor stedet fungerede som kongelig borg på Samsø. Efter oprettelsen af Grevskabet Samsøe under Kong Christian V kom godset i slægten Danneskiold-Samsøes eje, hvor det fortsat befinder sig. Området rummer desuden en række fortidsminder fra stenalderen, bronzealderen og vikingetiden.

I 1870 indledte grev Christian Frederik en omfattende modernisering af godset. Den gamle hovedgård blev erstattet af den nuværende hovedbygning i engelsk nygotisk stil, mens nye avlsbygninger blev opført som nogle af landets tidligste betonbyggerier.

Samtidig blev der anlagt en stor park i engelsk landskabsstil, hvor naturen omkring godset indgår som en del af helheden. I dag drives Brattingsborg som en moderne, privatejet landbrugsvirksomhed af Anders Danneskiold Lassen.





Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier
Strisser på Samsø