Helsingør Station
Stationspladsen 2
3000 Helsingør

Helsingør Station eller Helsingør Banegård blev taget i brug i 1891. Stationen er tegnet af N.P.C. Holsøe og Heinrich Wenck.

Stationsbygningen er ganske bemærkelsesværdig, idet den er opført i "Rosenborg-stil". Helsingør Station hviler på 1600 pæle, som er hamret ned i havbunden, og på disse pæle er der så støbt et fundament. Af stationens indre skal navnlig bemærkes forhallen.

Lokalerne ud mod Øresund var oprindeligt indrettet som kongelig ventesal.

I 1984 indledte DSB et større restaureringsarbejde, hvor al ornamentik blev genskabt, inklusive nye flisegulve i originalmønstre og afdækning og restaurering af original væg- og loftsudsmykning. I 1987 blev stationen valgt som Årets Hus i Helsingør. Hovedbygningen inkl. perrontagene blev fredet i 1990.


Færgeterminalen som den fremstår i dag er opført i 1991, da det daværende DSB Rederi fusionerede med Sweferry/SFL. Den er udsmykket af Bjørn Nørgaard.

I filmen "Det var på Rundetårn" ankommer de to søstre til Helsingør Station, hvor de på cykler fortsætter langs havnen mod Hornbæk.

I filmen "Sikken en nat" ses i starten af filmen Helsingør Station.

Foto Copyright: www.danskefilm.dk







Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Sikken en nat (1947)
Det var paa Rundetaarn (1955)
Lenin, din gavtyv (1972)
Kysset (2023)
Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier
Sommerdahl