Frederiksberg Have er beliggende på Frederiksberg - i firkanten mellem Smallegade, Roskildevej, Søndre Fasanvej og Allé Gade / Pile Allé og grænser op til Søndermarken.
Parken er anlagt af Frederik d. 4 omkring Frederiksberg Slot, og indeholder flere søer og kanaler. Specielt kendt er Det Kinesiske Lysthus.
Frederiksberg Have var fra begyndelsen et yndet udflugtsmål for storbyens befolkning. Det blev yderligere forstærket under Frederik VI der elskede Frederiksberg Slot og Have.
Frederiksberg Have var først anlagt i den strenge franske stil med klippede alléer i lige linjer.
I 1791 udstedte kongen befaling om at omdanne haven til en engelsk have og i ca. 1797 gik Marcus Frederich Voigt i gang med omlægningen til den engelske stil. På samme tid var kineserier blevet moderne overalt i Europa, og det var en del af havearkitekturen at der skulle være små, snoede kanaler og gerne med et par øer i. Det var på kongens eget ønske, at der blev opført et lysthus på den ene af de to kunstige øer.
I filmen "Lenin, din gavtyv" mødes Lenin med Liza i parken. Det er Frederiksberg Have, der lægger smukke efterårsomgivelser til.
Filmen "Tre små piger" er bl.a. optaget i Frederiksberg Have. Det er bl.a. scenen, hvor Frands, Andreas og Adam synger og løber rundt efter Annette.
I julekalenderen "Tinkas juleeventyr" bor nisserne i en landsby - i nissernes verden - kaldet Kongsby. Her hersker den vellidte Kong Gobbe i sit eventyrlige slot. Nissernes landsby er optaget i Jernalderlandsbyen i Odense - også kaldet Odins Odense. Det flotte slot set udefra er ikke en del af den rigtige jernalderlandsby, men er skabt via computereffekter og sat sammen med optagelser fra Odins Odense og Frederiksberg Have.
I episoden #metoo i tv-serien "Klovn" har Lene Nystrøm besøg af sin norske kammerat, som cykler hende rundt i Frederiksberg Have i en ladcykel (Kilde: we FRB 16-10-2018).
I "Klovn"-afsnittet "Unge hjerter" er Frederiksberg Have lokation - med unge studiner og stomi.
Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier |
Klovn
|