Vigsø Bunkeren

7730 Hanstholm

Bunkerne var en del af et tysk kystbatteri, som blev anlagt i efteråret 1941 og var udstyret med gamle franske 10,5 cm kanoner. Batteriet havde til opgave at beskytte flanken på det store batteri i Hanstholm.

Filmen ”Olsen-banden i Jylland” udspiller sig hovedsageligt i Thy og området omkring Vigsø.

Olsen-Bandens bunker er imidlertid ikke én bunker, men en kombination af tre forskellige bunkere og et studie. De store bunkers, som er med i filmen, fandt holdet dels på stranden ved Vigsø og dels i en af de kæmpestore kanonstillinger i Hanstholm.

Det Jylland, som Olsen-Banden møder, er også sat sammen af flere scener, som er optaget forskellige steder i det nordvestlige Jylland. Som det er helt almindelig på film, er scenerne klippet sammen, så det passer ind i filmens sammenhæng – som ikke nødvendigvis har meget at gøre med den virkelige verdens geografi.

Filmens indgang til bunkeren udgjorde indgangen til bunkerkomplekset "246/312-3". På grund kystens tilbagerykning ligger bunkeren nu 30 m længere ude i havet end i 1971, og døren, som Olsen-Banden kom ind igennem, ligger nu under vandoverfladen. Bunkeren findes ved stranden i Vigsø – 7 km fra Museumscenter Hanstholm på Molevej 29 i Hanstholm. Bunkeren var af typen Regelbau 636, og ildledercentral for kystbatteriet.

Der blev blandt andet foretaget optagelser i ammunitionsgangen i den vestligste af de store bunkere (kanonbunker 4). Bunkeren var af typen Regelbau 636, og ildledercentral for kystbatteriet.

Den sydlige indkørsel til den vestligste bunker blev i filmen brugt til scenen, hvor Olsen-banden kørte ind med toget.

Scenen hvor Olsen-banden kører ud fra med lokomotivet jaget af Rico er ammunitionsbunker, som befinder sig i den østlige del af 38cm batteriet. Den ligger ca. 800m øst for den bunker, som toget kørte ind i.

En betydelig del af de andre scener i filmen er optaget i området omkring Vigsø og Hamborg (i Thy), f.eks. nogle af vejene.

Granaten er en attrap af træ. Den hænger i dag under loftet i Palads Teateret i København. Oprindeligt var det planlagt, at scenerne med granaten skulle optages i museumsbunkeren på Bunkermuseum Hanstholm. Det viste sig imidlertid, at det ikke var muligt at fjernstyre den pga. armeringsjernet i bunkerens vægge, og man måtte derfor optage scenerne i studiet på Nordisk Film i Valby.


Kilde: Bunkermuseum Hanstholm, Molevej 29, 7730 Hanstholm. (hanstholm@museumthy.dk)









Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Olsen-banden i Jylland (1971)