På en vældig banke ved sin Borgsø eller Borresø og højt hævet over Tranekær by troner nu på ottende århundrede Lanfelands gamle kongeborg med sin kamtakkede gavle og de høje, helt usædvanligt tykke mure, som mere end antyder en borg af meget ærværdig ælde.

Borgen er efter folketroen at dømme grundlagt af næssekongen Tran, som anlagde den engang i den trå oldetid, og efter hvem den har sit navn. Den nævnes allerede som kongens ejendom i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, men tilfaldt sammen med det øvrige Langeland ved Valdemar Sejrs arvedeling af riget året efter kongens yngre søn Abel. Fra da af og et par århundreder frem var den dengang nybygget borg et stridens æble mellem de sønderjyske hertuger af Abels slægt og den danske konge.

I 1326 blev den mægtige Laurids Jonsens Panter befalingsmand på denne befæstede og af volde, søer og grave omgivne kongeborg samt desuden panteherre over Langeland og Ærø. Borgen hørte derefter under slægten, indtil Valdemar Atterdag erobrede den i 1358 efter tre år forinden at have belejret den uden held.
I de følgende århundreder var Tranekær residens for kongens lensmand over Langeland med omliggende øer, dog ikke uden problemer, fordi de allestedsnærværende holstenske grever gang på gang gjorde krav på Tranekær som en del af hertugdømmet Slesvig. Der måtte flere processer til, før stridighederne kunne bilægges, efter at Christian 1. med magt havde indtaget borgen i 1467.

I 1645 overdrog Christian 4. hele Tranekær len til Christian Rantzau til Breitenburg som pant for en sum på 62.000 rigsdaler, som greven under den dansk-svenske Torstensson-fejde 1643-45 havde forstrakt den pengeforlegne monark med.

Tranekær kon nu reelt aldrig mere tilbage til kronen, og i 1672 blev lensmanden Frederik Ahlefeldt, hvis pantebrev med renere beløb sig til 88.749 rigsdaler plus andre tilgodehavender hos kroen, naturaliseret som lensgreve af grevskabet Langeland, og siden da har her siddet en Ahlefeldt.

I 1949 gennemgik hovedbygningen en grundig istandsættelse, hvorved den fik den smukke, mørkerød farve. Tranekær tilhører nu hofjægermester Preben Lensgreve Ahlefeldt-Laurvig.

Der er adgang til den store slotshave uden for voldgraven. Den blev anlagt i slutningen af 1800 tallet af den engelske havearkitekt Milner og udmærker sig ved mange sjældne træsorter. Der er restaurant i Herskabsstalden neden for slotsbanken.

Tekst: "Danske slotte og herregårde - set fra luften" - Henning Dehn-Nielsen.

Billede: danskefilm.dk - Finn Nielsen.

Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Fakiren fra Bilbao (2004)