Jægerspris slot ligger i Nordsjælland et par km vest for Frederikssund. Nordfløjen stammer fra middelalderen.
Jægerspris slot har i mange år haft tæt tilknytning til de danske konger. I 1318 tabte dronning Ingeborg sin søn ud af vognen på vej til Jægerspris, hvorved kong Erik Menved mistede sin eneste mandlige arving. Omkring 1360 købte Valdemar Atterdag godset tilbage fra de holstenske panthavere, der havde erhvervet det i Christoffer 2's tid. I 1673 overlod Christian 5. stedet til sin jægermester, Vincents Joakim von Hahn, der omdøbte slottet fra Abrahamsstrup til Jægerpris. Ved hans død tilfaldt de gamle bygninger atter kronen. Den konge, der var mest knyttet til Jægerspris var Frederik 7., der allerede som kronprins blev sendt i eksil der, fordi han forsømte sin hustru. Dette var nu ingen straf for den forstyrrede prins, og slottet blev fremover hans foretrukne opholdssted. Efter hans død arvede grevinde Danner Jægerspris slot, og hun omdannede det gamle kongeslot til et børnehjem for fattige (siden kun for piger).
Kilde: Danmarkshistoriens steder.
Billedet har vi fået af Tove Lindevall.
Denne lokation er blevet brugt i følgende film |
I Tyrens tegn (1974)
|