Flere end 100 statister mødte op, da den store pigtrådsfest skulle optages i Skive Theatersal.
Med den røde sal, balkonerne, søjlerne og den flotte stukkatur, står det 125 år gamle Skive Theater bevaret i sin originale stil.
I filmen er teatersalen stedet, hvor Jørn mødte Ingelise. Da scenen skulle optages, mødte flere end 100 statister op for at være med til den store 60’er fest. Sminkører og kostumierer stod klar fra tidlig morgenstund til at skrue de unge mænds og damers look 50 år tilbage i tiden. Der blev sat hår, fjernet piercinger og tatoveringer blev dækket til.
Salen, derimod, krævede ingen sminke, ej heller nogen dekoration. Ud over lyssætning og en del røgelse - stod den under optagelserne, som den står i dag, som den stod tilbage i 1961.
Skive Theater kan besøges i forbindelse med teaterets arrangementer indenfor akustisk og rytmisk musik, stand-up og foredrag.
Denne lokation er blevet brugt i følgende film |
Tarok (2013)
|