Mange af scenerne filmen "Manden på Svanegården" blev optaget i og omkring Uvelse. Der blev bl.a. optaget foran Uvelse Brugs, dengang med adgang fra Uvelse Byvej. Karl Stegger, Willy Rathnov og Arthur Jensen spadserer på Uvelse Byvej mellem Vænget og Skolelodden - og Kirsten Hansen Møller og Peter Bonke optræder i en scene optaget foran bygningen mellem Uvelse Byvej 2 og 4.
På foto 1 ses i baggrunden "Arnolds Hus", opført 1877 og beliggende på Lyngevej 2. Huset er opkaldt efter vejmand Arnold Jensen.
På foto 3 ses den gamle Rytterskole, opført i 1720, beliggende Uvelse Byvej 5. Det er huset, hvor Karl Stegger og Arthur Jensen stikker hovedet ud.
(Kilde: "Da filmen kom til Uvelse" - Frederikssund Lokalhistoriske Arkiv)