Det hæderkronede Frederiksberg Antikvariat blev åbnet i 1942 af den koleriske bogoriginal Nørballe. Ejendom og antikvariatet blev senere overtaget af mangemillionæren ingeniør Bjarne Saxhof, der drev antikvariatet sammen med boghandler Jes Jessen. Ejendommen Gammel Kongevej 120, der blev opført i 1908, er tegnet af arkitekt Gottfred Tvede og noteret med bevaringsværdi 3 i Kulturarvstyrelsen, hvor de skulpturelle dekorationer, søjler, nuancering af etagerne og småkviste også fremhæves. Saxhof og Jessen satte ejendom og antikvariat i stand for ialt 18 millioner kroner med specialstøbte græske figurer på facaden. Efter Saxhofs død i 2003 blev ejendommen solgt og en huslejestigning bevirkede at antikvariatet ikke kunne fortsætte og lukkede i september 2005.
Frederiksberg Antikvariat er location i filmen "Bleeder".
(Kilde: Politiken 6. august 1999)
Denne lokation er blevet brugt i følgende film |
Bleeder (1999)
|