Beværtningen Vinstue 90 på Gammel Kongevej blev grundlagt i 1916 og har stort set ikke skiftet inventar siden. Et hav af kendte og ukendte har lagt vejen forbi Gammel Kongevej 90. Mest kendt er nok rejsekongen Simon Spies, som i 60’erne og 70’erne holdt hof på værtshuset. Én gæst har dog mere end nogen anden sat sit præg på værtshuset. Teatermaleren Jens Julius Emanuel Madsen Visnek, der var løst tilknyttet Det Kongelige Teater, havde på et tidspunkt i 1920erne problemer med at betale sin regning. Den fik han så lov til at betale ved at dekorere væggene med motiver, der leder tanken hen på det klassiske Grækenland. Ser man grundigt efter, vil man også få øje på en drilsk dæmon, der kigger ud gennem en vinduesåbning.
Værtshuset har optrådt som kulisse i den danske tv-serie "Klovn", hvor den er fast stamværtshus for ølklubben, der består af Casper Christensen, Frank Hvam, Lars Hjortshøj, Jarl Friis-Mikkelsen, Michael Carøe og Torben Din.
(Kilde: we FRB 16-10-2018)
Lokation bl.a. i tv-serien "Klovn" sæson 3 - episode 2 "London Kashmir".
Scenerne, hvor Morten mødes med den svenske spritsmugler i tv-serien "Badehotellet" blev optaget på Vinstue 90 på Frederiksberg.