Dronning Alexandrines Bro er blevet kaldt Danmarks smukkeste bro. Broen er en klassisk buebro, med buer både over og under vejbanen, og det er bro-professoren Anker Engelund, der har tegnet broen. Broen der er 746 meter lang, blev indviet i 1943. Broen kaldes også for Ulvsundbroen af de lokale - eller blot Mønbroen.
Dronning Alexandrines Bro mellem Møn og Kalvehave er brugt til scenen, hvor gerningsmanden sejler af sted med Emilie og tilsyneladende skyder hende for øjnene af hendes far og Sarah Lund og Borch.