Per Dreier
Født: 25-12-1929 i Trondheim, Norge
Død: 4-6-1997
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Per Dreier, norsk dirigent, var uddannet som civilingeniør, men musikken havde hans største interesse. Han studerede komposition og direktion hos gedigne navne som Willem van Otterloo og Paul van Kempen i Holland og hos Ferdinand Leitner i Tyskland. Som 28-årig efterfulgte han Thomas Jensen som chef for Aarhus By-Orkester, som han ledede gennem 17 år indtil 1973 og førte igennem et stort repertoire, omfattende bl.a. meget vellykkede opførelser af Wagners "Parsifal" i 1962 og 1963 og derpå den danske førsteopførelse af Arnold Schönbergs "Gurrelieder" og senere Schönbergs vanskelige "Erwartung". Per Dreier var bl.a. ophavsmand til den første sommerkoncert i Marselisborghallen i 1968 og han og orkestret gav der en række sommerkoncerter. Per Dreier gjorde sig siden flot gældende med førende London-orkestre, bl.a. Royal Philharmonic, med hvem han indspillede talrige grammofonplader af norsk musik. Per Dreier døde i Horsens.


Har arbejdet med følgende 2 film:
Tine (1964)Dirigent
Hosekræmmeren (1971)Dirigent