Otto Hænning
Født: 19-11-1916 i København
Død: 7-2-2004
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg

Billede af Otto Hænning
Biografi
Otto Hænning, (Henning Otto Thorup Johansson), der som ung var udlært som sølvsmed, blev landskendt da han i 1954 dannede par med datteren Gitte Hænning i duetten "Giftes med farmand". Otto Hænning markerede sig ofte som troubadour i radio og på tv og optrådte meget i både Danmark og Sverige med sine egne viser og melodier. I TV medvirkede han således i den populære udsendelsesrække "Sanglærke og Troubadur" bl.a. sammen med Tove Reinau og i 1960 deltog han i det danske Melodi Grand Prix med sømandsvalsen "Op og se land". Otto Hænning komponerede og skrev talrige viser, bl.a. "To pilsnere i en snor - efter en båd". Han indsang selv som solist flere grammofonplader bl.a. den populære vise "Krible krable". Desuden skrev han også musik til kortfilm. Siden 1970erne virkede han i en årrække som spillelærer og sangpædagog og så sent som i 1997 optrådte han musikalsk sammen med Gitte Hænning ved koncerter i Tyskland, bl.a. på Komische Oper i Berlin. De seneste år arbejdede Otto Hænning også som billedkunstner.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Ullabella (1961)Musik

Bøger om Otto Hænning:
Troubadur - og mol af Otto Hænning