BiografiPopduoen Laid Back blev dannet i 1980 af guitaristen og sangeren John Guldberg (06-07-1948) og tangentspilleren, trommeslageren og sangeren Tim Stahl (24-04-1952). Efter en periode som studiemusikere byggede de i 1977 deres eget studie og fik 1983-84 et internationalt gennembrud med sangene "Sunshine Reggae", "High Society" og "White Horse", der blev nummer eet på den amerikanske dance-hitliste. Albummet "Play It Straight" fra 1985 blev som det første danskproducerede album udgivet over hele verden. Med
Lars von Triers video til nummeret "Bakerman" opnåede Laid Back endnu et stort hit. Sammenlagt anslås gruppen at have solgt 8 mio. singler og 2 mio. album. Som et af de få danske navne har Laid Back formået at slå igennem i udlandet.