Tammi Øst
Født: 1-10-1958 i København

Billede af Tammi Øst
Biografi
Susanne Tammi Øst, skuespiller, er datter af musiklærer Werner Øst og hustru Lise Øst Svendsen (født Nielsen). Efter at have arbejdet i en bank blev Tammi Øst uddannet på Statens Teaterskole i årene 1979-82. Hun debuterede i 1982 på Det Kongelige Teater som tjenestepigen Inger i Gustav Wieds "Erotik". Siden har hun medvirket i en lang række forestillinger på Det Kongelige Teater og Det Ny Teater, ligesom hun har medvirket i film og diverse radio- og TV-produktioner. Hun har bl.a. spillet Gretchen i "Faust", Julie i "Romeo og Julie", Céliméne i "Misantropen", dronningen i "Edward II" og Jelena i "Onkel Vanja". I 1994 havde hun titelrollen i "Dark" på Betty Nansen Teatret. Hun havde desuden roller i "Molly Sweeney", "Skønhedsdronningen fra Leenane", "Aske til aske - støv til støv" og "Liebhaverne". I 2001 spillede hun på Husets Teater i "Mine to søstre" og medvirkede samme år i Cirkusrevyen. Hun modtog Henkel-prisen i 1994 og Teaterpokalen i 1998. Tammi Øst dannede en tid par med Henning Sprogøe og var i en periode gift med skuespilleren Mikael Birkkjær. Efter 9 år samliv blev hun den 25. maj 2013 gift på Københavns Rådhus med skuespilleren Jens Jørn Spottag.


Har arbejdet med følgende 2 revyer:
Cirkusrevyen (2011)Musik, Tekst
Cirkusrevyen (2012)Tekst, Musik

Priser:
Teaterpokalen (1998)
Ingeborg Brams´ Hæderslegat (2016)

Link til yderligere info:
https://www.teamplayers.dk/client/tammi-ost/