Simon Ravn
Født: 25-1-1974 i København
Biografi
Simon Ravn, komponist, har altid interesseret sig for symfonisk orkestermusik og har siden starten af 1990erne komponeret musik. Han har bl.a. komponeret musikken til en række biografhits og til trailere, reklamer, computerspil og TV-produktioner. Simon Ravn har arbejdet på en række prisvindende produktioner, heriblandt Susanne Biers Sundance-vinder, "Brødre", Krystalbjørn-vinderen "Drømmen", vinderen af EBU's Golden Link-pris, "Milosevic - Præsident under anklage" og det Ivor Novello-vindende "Napoleon: Total War".