Søren Kjær Nielsen
Født: 22-4-1954

Biografi
Søren Kjær Nielsen har gennem livet fordelt sine aktiviteter på såvel det bureaukratiske som det kreative. Han blev uddannet i statskundskab på Århus Universitet og var i en længere årrække ansat i Vejle Amt, herunder som amtsskoledirektør. I 2006 blev han Børn- og skoledirektør i Randers Kommune og tiltrådte senere i 2010 en stilling som direktør i Rebild Kommune med særligt ansvar for Børn og Unge, Familie og Handicap samt HR. Ved siden af sit normale arbejde, har Søren Kjær Nielsen bl.a. arbejdet med filmbranchen. Han har været instruktørassistent på flere af filminstruktøren Nils Malmros' film. Lige fra optagelserne af "Kundskabens træ" til den kendte film "Barbara", som blev indspillet på Færøerne midt i 1990erne. I 1997 sluttede samarbejdet, da Søren Kjær Nielsen blev medlem af bestyrelsen i Det Danske Filminstitut og af habilitetsårsager ikke samtidig kunne arbejde i filmmiljøet. Tre år efter blev han formand for filmbestyrelsen, hvilket hverv han bestred frem til 2005. Søren Kjær Nielsen har også samarbejdet med rocksangeren Lars H.U.G. om sangerens videoer og plakater, ligesom han har været medskaber til flere af Lars H.U.G.'s pladeomslag - endda i en sådan grad at parret modtog en Grammy for flotteste cover.


Har arbejdet med følgende 7 film:
Kundskabens træ (1981)Eftersynkronisering, Instruktion assistent
Skønheden og udyret (1983)Instruktion assistent
Århus by Night (1989)Instruktion assistent
Kærlighedens smerte (1992)Instruktion assistent
Barbara (1997)Instruktion assistent
Kærestesorger (2009)Instruktion assistent
Sorg og glæde (2013)Indspilningsleder