Biografi
Friedrich Daniel Rudolph Kuhlau, komponist, der stammede fra en hannoveransk musikerslægt, studerede musik i bl.a. Hamburg. I årene 1811-31 boede han i København og fik i 1813 dansk indfødsret. Frederik Kuhlau komponerede 127 opusnumre, hvoraf mere end halvdelen er for klaver, en række kammermusikværker, bl.a. fløjtesonater, operaer, bl.a. "Røverborgen" (1814), og musik til skuespil, mest kendt til nationalskuespillet "Elverhøj" (1828), herunder melodien til "Kong Christian stod ved højen Mast".