BiografiOle Molin, jazzguitarist, var i midten af 1950erne medlem af
Erik Frederiksens orkester og debuterede på plade i 1956 sammen med
Max Brüel. I 1958 kom han til
Finn Saverys trio og arbejdede fra 1960 ofte med
Max Leth - i hvilken forbindelse han fik en del teaterarbejde. Bl.a. arbejdede han i et par år på ABC Teatret i begyndelsen af 1960erne. I en årrække var han en af Danmarks store jazzguitarister og spillede fra 1967 til 1976 i Danmarks Radios Big Band, på Montmartre og fortsatte tillige sit teaterarbejde. Han var i 1971 med ved indspilningen af musikken til balletten "Dødens Triumf" med
Savage Rose på Det Kongelige Teater. I 1978 dannede han egen trio med
Mads Vinding og
Aage Tanggaard. I 1980 fik Ole Molin tildelt
Ben Webster-prisen. Efter årene på toppen af den danske musikscene ebbede jobbene ud. Han arbejdede et par år som kok, men endte som hjemløs i Københavns gader. Siden søgte han tilflugt på Langeland. Ole Molin dannede i en periode par med skuespillerinden
Lily Broberg.