Sven Engstrøm
Født: 14-1-1939 i København
Biografi
Sven Olof Engstrøm, der er søn af racerkører og direktør Svend Aage Engstrøm (død 2009) og hustru Alice Holberg, blev uddannet som mekaniker i sin fars firma i Vermlandsgade. Han tilbragte meget af sin barndom på inderringen rundt om på mange speedwaybaner i Danmark og Sverige. Han blev Danmarksmester 1963, Nordisk mester 1964 + 65 og Stockcar Amager Trav, danmarksmester 1966. I 1967 vandt han på Roskilde Ring i den hvide Porsche Carrera 911 og i 1968-69 blev han Danmarksmester, Djursland, Roskilde og Jyllandsringen. I 1969 vandt han over den engelske Roy Pierpoint europamester i stor standard på Jyllandsringen. 1970-72 kørte han for BMW danmarksmesterskab Djursland og Roskilde og Jyllandsringen. I 1971 vandt han over verdensmesteren den tyske Dieter Glemser i stor standard på Jyllandsringen og blev i 1975-76 vinder af Grand Prix på Jyllandsringen. Der er ingen tvivl om at Sven Engstrøm blev født med benzin i blodet og det blev da også i bil- og bådbranchen han skabte sig en erhvervsmæssig karriere. Sven Engstrøm etablerede forretning på Jagtvejen i København, hvor han handler med biler og både. Sven Engstrøm har skrevet Danktop-numre og for år tilbage optrådte og sang han dem selv, bl.a. med Lecia og Lucienne i Tivoli. Sven Engstrøm blev den 5. november 1960 gift i Esajas Kirke i København med damefrisør Lene Rasmussen (f. 08-09-1941). Siden blev Sven Engstrøm den 22. juni 2002 gift i Christianskirken på Christianshavn med den tidligere fotomodel og skuespillerinde Vivi Rau.