Biografi
Poul David Reichhardt, skuespiller, var søn af kreaturkommissionær, slagtermester Carl Christian Peter Reichhardt (27-11-1887 - 18-09-1963) og hustru Marie Frederikke Larsen (død 04-08-1982). Poul Reichhardt drømte om at blive landmand, men kom efter realeksamen i stedet i smedelære og var ansat som kontorelev, hvilket ikke tiltalte ham. Han var begyndt at spekulere på at gå teatervejen. Han tog sangundervisning hos Keller-Lohse og Holger Byrding og optrådte første gang i Glassalen i Tivoli i 1931. Samme år debuterede han - som statist - i "Fra Kap til Kronborg" på Nørrebros Teater. Han kom i 1933 til Det Ny Teater hvor han bl.a. spillede en større rolle som Aramis i operetten "De tre musketerer". Efter at have sejlet på længerevarende langfart i 1934-1935 som messedreng og selvbestaltet vaskeri-ejer på fragtskibet Nora Mærsk, tog han fat på skuespillerkarrieren igen uden at have nogen skuespilleruddannelse. Han optrådte i 30erne på flere københavnske scener og karrieren tog for alvor fart under besættelsen. Man lagde mærke til ham da han sammen med Gerda Gilboe var andet-elskerparret i "Dollarprinsessen" og han vandt snart popularitet som operettehelt på Nørrebros Teater med titelrollen i "Styrmand Karlsens Flammer", "Sommer i Tyrol", "Den skønne Helene" og "Flagermusen". Fra "Styrmand Karlsens Flammer" stammer det brogede potpourri, som blev meget populært i ønskekoncerterne. I begyndelsen af 1940erne spillede han hovedrollen som Gøngehøvdingen på Det Ny Teater, hvor han var ansat 1944-48. Siden var han på de fleste privatteatre i København, hvor han spillede i det lettere repertoire og han gæstespillede også i Aarhus. I 1945 var han på en studierejse til Hollywood og i 1948 spillede han Grev Danilo 213 gange i en Oslo-opførelse af "Den glade enke". Han gæsteoptrådte på Det Kongelige Teater i 1950 som sønnen Biff i "En sælgers død" og blev derefter engageret til teatret. Han blev i løbet af nogle få sæsoner en af Det Kgl. Teaters mest anvendte og mest alsidige skuespillere. Han var narren i "Helligtrekongersaften", arkitekten i "Tolv vrede mænd", Meyer i "Indenfor Murene", John i "Hvad en mand har brug for" og Archie Rice i "Tribunehelten". Selv i opera- og operette-repertoiret udfoldede han sit vitale og fleksible multitalent f. eks, som Papageno i Tryllefløjten og Porcus i "Jeanne d'Arc på bålet". De første 20 år på nationalscenen blev de lykkeligste og mest udbytterige i hans skuespillerkarriere samtidig med at han via filmen befæstede sin position som en af Danmarks mest populære, skuespillere og entertainere. Han spillede sin sidste rolle på nationalscenen i 1981. Op gennem 70'erne optrådte han i stigende omfang på andre teatre og medvirkede også i flere revyer og musicals. Han gav one-man show på Kystens Perle og på Dyrehavsbakkens Friluftsscene og i 2 år var han instruktør af Vikingespillene i Frederikssund. Poul Reichhardt var i en periode fra 1947 medlem af bestyrelsen for Dansk Skuespillerforbund og han blev i 1984 æresmedlem i forbundet. Han var desuden medlem af Filmrådet fra 1964 til 1968. Poul Reichhardt havde helteroller i de fleste Morten Korch film og var mere og længere populær end nogen anden dansk filmskuespiller. Han begyndte ved filmen som statist i den sidste Fy og Bi-film. Det egentlige gennembrud fik han, da han med stor vitalitet, et tiltrækkende ydre og en skattet sangstemme, fungerede som romantisk helt i 40'rnes og 50'ernes danske populærfilm, bl.a. "De røde heste" (1950), "Det store løb" (1952) og "Hendes store aften" (1954). Han viste andre sider af sit talent i besættelsesfilmen "De røde enge" (1945) og i den socialrealistiske "Soldaten og Jenny" (1947), hvor han fik en Bodil for bedste hovedrolle. Blandt de sange han gjorde populære på film er "Jeg har min hest, jeg har min lasso" fra filmen "Det gamle guld", "Smil til mig, pigelil", "Ibrahim, løb nu til" fra "Det store løb", "Alene med en yndig pige" og "Den allersidste dans" fra "Mød mig på Cassiopeia", "Lille du" fra filmen "På tro og love" og ikke mindst "Er du dus med himlens fugle" fra filmen "Vagabonderne på Bakkegården". Poul Reicchardt har også indspillet grammofonplader, hvor bl.a. et potpourri fra "Styrmand Karlsens flammer" ofte var på pladetallerkenen i radioens ønskekoncerter og i 1954 blev hans "Københavnermarch" en sand landeplage. I 1976 indsang han "Tjin tjin Juanita", der stammer fra forestillingen "Fra Kap til Kronborg" i 1931 - i hvilken forestilling han debuterede. Poul Reichhardt nød i løbet af 1970erne stor popularitet for sine tv-roller som den joviale øldrikkende flyttemand Olsen i serien "Huset på Christianshavn" og som murermester Jessen i serien "Matador". I 1970 udgav han selvbiografien "Min far var studepranger". Den 3. december 1958 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog, og dagen efter blev han tildelt "Frederik Schybergs Mindelegat". Den 3. december 1971 blev han udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrog. Han var æresmedlem i Dansk Skuespillerforbund. Poul Reichhardt blev gift med skuespillerinden Lili Lani (egentlig Lilli Juanita Katharina Christiansson) den 20. maj 1946 i Holmens Kirke. Forinden havde han haft forhold til skuespillerinderne Inger Stender og Sigrid Horne-Rasmussen. Den 31. maj 1955 blev han i Svenska Gustafskyrkan i København gift med den svenske filmskuespillerinde Margaretha Fahlén (08-06-1918 - 28-10-1978) - og siden den 25. juni 1962 med den 26 år yngre balletdanserinde og skuespillerinde Charlotte Ernst. De fik 4 børn, deriblandt skuespilleren Peter Reichhardt. Poul Reichhardt blev ramt af en hjerneblødning den 31. oktober 1981, der kostede ham det meste af førligheden.