Svend Holst
Født: 10-5-1900 i København
Død: 4-12-1964
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Svend Aage Holst, pianist, var søn af skomager Hans Christopher Holst og hustru Kirstin Olsen. Han var for Dyrehavsbakkens publikum en institution som leverandør af musikken i det gamle hæderkronede og traditionsrige Bakkens Hvile. Ikke blot var han pianist på stedet, men også revyrepetitør. Allerede da det første Adlon åbnede i begyndelsen af 1920erne var Svend Holst med - og spillede i Valdemar Eibergs Band-Jazz med saxofon og banjo. I 1925 var han en sæson på Bakken i dansesalonen "Den runde" og derefter 1927-28 i Lorry og i det gamle Thaliateater i Allégade ved siden af Lorry. Endelig var han på Ny Ravnsborg i 13 år indtil 1939, - dengang sammen med Carl Johan Hviid (inden han blev Pjerrot), Hjalmar Hansen, Carl Heise og Brøndum Hansen. I 1939 kom Svend Holst til Bakkens Hvile, hvor han spillede i et kvart århundrede, bortset fra 1945, hvor der ikke var musik på Bakken. Svend Holst skrev ikke færre end 200 melodier bl.a. til Robert Arnold og Carl Andersen- Han blev enkemand i 1937 og blev den 21. december 1938 gift på Københavns Rådhus med Lilly Margrethe Helle-Broe, født Chrisiansen (14-06-1904).


Har arbejdet med følgende 1 film:
I den grønne skov (1968)Musik