Finn Karlsson
Født: 23-2-1937 i Husum v/ København
Død: 27-6-2003
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Finn Karlsson, arkitekt, filminstruktør og billedkunstner, var søn af smed og værktøjsmager Alfred Hugo Karlsson og Edel Marie Foldager. Han tog matematisk studentereksamen og kom derefter på Akademiet og blev arkitekt og senere uddannet på Den Danske Filmskole på instruktørlinjen 1966-68. I de unge år havde han spillet teater og han var både tegner, maler og særdeles musikalsk. Han fik sin debut som filminstruktør med "Stine og drengene" og lavede derefter "I morgen min elskede". Senere instruerede han de såkaldte kartoffel-westerns. Ialt blev det til otte spillefilm plus kortfilm og tv. Finn Karlsson blev gift den 18. april 1961 i København med journalist Lis Backe (25-02-1937). Ægteskabet blev opløst i 1967. Siden blev han den 6. december 1973 gift i København med kontorassistent Vibeke Søren Hansen (03-04-1927), der er datter af skuespiller Alice Scharling-Jørgensen.


Har arbejdet med følgende 10 film:
I den grønne skov (1968)Assistent
Stine og drengene (1969)Manuskript, Instruktion
Guld til præriens skrappe drenge (1971)Instruktion, Manuskript
I morgen, min elskede (1971)Manuskript, Instruktion
I Jomfruens tegn (1973)Manuskript, Instruktion
Olsen-banden på sporet (1975)Instruktion assistent
Olsen-banden derud a' (1977)Rekvisitør assistent
Fængslende feriedage (1978)Scenografi
Sådan er jeg osse (1980)Scenografi
Pengene eller livet (1982)Grafik

Har arbejdet med følgende 2 TV serier:
Huset på ChristianshavnDekorationer, Manuskript
En by i ProvinsenInstruktion assistent

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Hippilangstrømpe (1970)Instruktion