BiografiSune Lund-Sørensen var søn af præst Gunnar Lund-Sørensen og Solveig Margrethe Nørlund. Han fik fra 1963 en uddannelse som fotografassistent, toneassistent og klipper og han lavede bl.a. for SFC versioneringer af film til Grønland. Fra 1964 var han tilknyttet Laterna Film som kortfilminstruktør og debuterede som 23-årig med "Himmelekspressen". Han debuterede som instruktør i 1985 med den svenske produktion "Smuglerkongen" og arbejdede iøvrigt i flere perioder i Sverige. Han blev nok mest kendt som instruktøren, der filmatiserede Dan Turélls krimier "Mord i mørket" og "Mord i Paradis" med
Michael Falch i hovedrollen. Men Sune Lund-Sørensen var også manden bag film som "Danish Symphony", "Camping" og den svenske komedie "Joker". Sune Lund-Sørensen boede i Schweiz, men under en ferie i Egypten faldt han og slog sit hoved og døde senere i Stockholm hos sin afdøde hustrus familie. Han blev i 1965 borgerlig gift i Farum med filminstruktøren Lise Roos, som han fik datteren Silke med. Ægteskabet varede i en årrække. I 1970erne dannede han par med skuespillerinden
Yvonne Ingdal.