Biografi
Lene Grønlykke, instruktør og gastronom. der var datter af stud. mag, Carsten Meyer Petersen og hustru Ulla Emma Svensson, startede som journalistelev ved Fåborg Avis, men afbrød uddannelsen, da hun den 17. oktober 1953 blev gift i Sønder Bjert Kirke med Sven Grønlykke. Sammen skabte de en rig tilværelse i et tæt og inspirerende samarbejde. Sven Grønlykke solgte sin skumgummi-fabrik og gik ind i filmproduktion. Sammen med sin mand skabte Lene Grønlykke den originale film "Balladen om Carl Henning", der blev en fortjent succes både herhjemme og i udlandet. Efter filmårene slog de sig ned på godset Løgismose på Fyn. De købte den forfaldne Falsled Kro, hvor de skabte et gæstgiveri af international klasse. Med fransk kogekunst og Lene Grønlykkes sikre evne til at skabe skønhed og atmosfære blev stedet unik og berømmet i internationale magasiner. Senere lavede de den københavnske restaurant Kong Hans. På Sydfyn skabte parret endvidere i deres stræben efter kvalitet føjede de østers, rygeost, fetaost, marcipan-sommerfugle, romersk salat og meget andet til produktionen. En helt speciel vinimport blev også bygget op takket været deres store net af kontakter med kvalitetsbevidste franske vinbønder. Lene Grønlykke er bl.a. mor til forfatterinden Maria Grønlykke (f. 30-05-1957), arkitekten Thomas Grønlykke, instruktøren Jacob Grønlykke (06-02-1960) og direktør Jeppe Grønlykke.