Mathilde Gersby Rasmussen
Født: 13-12-1978 i Gentofte
Død: 16-9-2016 Mindebog
Gravsted: Gladsaxe Kirkegård

Biografi
Mathilde Gersby Rasmussen havde i 1985 hovedrollen som Katja i B&U-afdelingens tv-serie "Tiger Badiger" af Ulla Raben. Hun blev for alvor kendt da hun i 1987 fik endnu en hovedrolle som den rødhårede Lotte i DR børne tv-serien "Da Lotte blev usynlig". Serien, der handlede om den lille pige, som pludselig en dag opdager at et simpelt tryk på navlen gør hende usynlig, huskes særligt for ørehængeren "Hulu Bulu - Lotte, hvor er du henne?". Derudover medvirkede hun i reklamer og havde en lille birolle i børnefilmen "Vildbassen". I en kort periode var hun vært for TV2 programmet Puls sammen med Barbara Topsøe-Rothenborg, der spillede Nana i serien af samme navn. Som teenager spillede Mathilde Gersby Rasmussen på teatret Krudttønden bl.a. sammen med skuespilleren Christian Tafdrup og instruktøren Rune Grue, som hun gik på højskole med. Hun var med i forestillingerne "Profeten" og "Jul på Titanic". I december 2003 kunne især den mandlige del af befolkningen se Mathilde Gersby lettere afklædt i en fotoserie i mandemagasinet FHM. Mathilde Gersby Rasmussen tog Hf-eksamen 2001-04 og blev i årene 2006-10 uddannet som socialrådgiver fra Den Sociale Højskole på Frederiksberg. Mathilde Gersby efterlod sig manden Søren Kristensen og sønnen Hjalte.


Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
Da Lotte blev usynligSanger