Ole Henning Hansen
Født: 23-7-1941 i Bramminge
Død: 28-4-2019 Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Ole Henning Hansen, billedkunstner og filminstruktør, var uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København 1958-62. Han malede tusinder af billeder og deltog som instruktør og tonemester i adskillige film. Han stod i 1985 for manuskript, instruktion og klip vedrørende filmen "Peter & Pierre" om kunstneren Pierre Alechinsky og litografen Peter Bramsen, der blev vist på den franske kunstfilmfestival i 1986. Senere instruerede han to andre dokumentarfilm "Forspil til et kys" om digtermaleren Jørgen Nash og "Fra Brandes til Rifbjerg". Desuden lavede han kortfilmen "Synopsis" til International Filmfestival i Odense 1993. Ole Henning Hansen, der boede i Stenløse, var medlem af Kunstnergruppen M/K og Filmgruppe 77. Han modtog Statens Kunstfonds arbejdslegat 1998 og udstillede bl.a. på Jeppes Badehotel og Stenløse Jobcenter.


Har arbejdet med følgende 9 film:
Operation Kirsebærsten (1972)Tonemester
Nøddebo Præstegaard - 1974 (1974)Tonemester
Skytten (1977)Instruktion assistent
Drenge (1977)Tonemester
Nyt legetøj (1977)Instruktion assistent
Hvem myrder hvem ? (1978)Tonemester
Belladonna (1981)Instruktion assistent
Felix (1982)Instruktion assistent
Forræderne (1983)Instruktion assistent