Biografi
Louis Christian Miehe-Renard, skuespiller, havde cirkusblod i årene. Hans far restauratør, cirkusdirektør og maskinforhandler Romeo Christian Fuchs Renard (08-04-1893-05-10-1961) var ud af russisk artistslægt og hans mor Martha Elisabeth Stefanie Miehe (29-07-1895-17-10-1961) var artist og en fremragende skolerytterske i Cirkus Miehe. Han blev født i København men voksede op på Fyn og optrådte allerede som dreng i 1931 i Rudkøbing som drengen Peder Rasmussen i festspillet "Byskriveren", ligesom han 1932-33 spillede Axel von Rambov i "Landmandsliv" på Odense Teater. Efter mellemskoleeksmen blev han udlært i et kaffeimportfirma 1935-38 og tog handelsskoleeksamen. Han læste hos skuespiller Otto Lagoni - og debuterede, uden nogen egentlig elevskoleuddannelse, på Odense Teater i 1942 som Sigismund i "Sommer i Tyrol". På Odense Teater fik han sit første gennembrud som Nikolai i "Nøddebo Præstegaard". Han var skuespiller ved Odense Teater 1940-1945 og ved Aalborg Teater 1945-1948, hvor han fik en række større roller. Fra 1943-1946 ledede han Odense Friluftsteater sammen med skuespilleren Carl Ottosen, men projektet mislykkedes og forestillingen krakkede. Karrieren tog rigtig fart på københavnske teatre, da Louis Miehe-Renard i 1948 kom til hovedstaden. Han vakte omgående opmærksomhed i rollen som den unge mariner i "Den tatoverede rose" på Frederiksberg Teater. Han medvirkede i Fifferrevyen 1948, hvor han sang "Der er så mange søde pi'r om som'ren". I 50erne optrådte han ofte på Alle Scenen, hvor han fik et nyt gennembrud som Cliff i førsteopførelsen af "Ung Vrede" og som kulminerede i 1958 med hovedrollen i den franske komedie "Ægget". Blandt hans øvrige roller var bl.a. "Zoo Story", "Vi venter på Godot" og "Fangen på 14. sal". Han havde stor succes i rollen som Merwyn i "Bodies" på Bristolteatret og i slutningen af 1980erne på Aalborg Teater i forestillinger som "Svejk i Anden Verdenskrig", "Kærlighedens triumf" og "Helligtrekongersaften". Han trak sig tilbage fra scenen omkring 1990. I en periode var han teaterdirektør på Comediehuset i København. Han blev fast ansat ved TV-Teatret i 1965. På TV udførte han store roller bl.a. i 1970 som Daniel i Leif Panduros "Et godt liv". Desuden havde han rollen som Vagabonden Gogo i "Vi venter på Gordot" og medvirkede i "Hotel Paradiso", "Privatlivets fred" og "Bænkemad og bankekød". Louis Miehe-Renard medvirkede i mange revyforstillinger. Han var fast figur i Riddersalens revy-serie "På lempelige vilkår". I 1961 optrådte han i Cirkusrevyen som Gagarin med nummeret "Ruski-Futski-Rumski" og senere var han i 60erne både med i revyen "Hva' ska' vi lave" på Fiolteatret og i Dronningmølle-revyen "Jeppe her på Bjerget". Han forsøgte sig også en enkelt sæson i 1971 som revydirektør i Nykøbing F. og i 1987 i Aalborg. Men hans revy "Sommer-Sjov i Aalborg" med ham selv i hovedrollen fik så ringe anmeldelser, at revyen måtte lukke efter kun fem aftener. Louis Miehe-Renard truede kritikeren ved Aalborg Stiftstidende med at udtage stævning. Han var en populær filmskuespiller. Han filmdebuterede i "Kampen mod uretten" i 1949 og medvirkede bl.a. i "Den gamle mølle på Mols", "Adam og Eva", "Kristiane af Marstal" og Soldaterkammerater-filmene. Under indspilningen af filmen "Bag de røde porte" kørte Louis Miehe-Renard uforfærdet motorcykel i en dødsdrom - og styrtede. I 1959 købte han Ølstykke Kro, som blev åbnet med en gevaldig fest. Men kroen brændte den 4. maj 1960 - inden han havde fået ordnet forsikringsforholdene - og mens han selv var i Gaza og indspille filmen "Soldaterkammarater på Vagt". Først i 1970erne forsøgte han sig igen med Strandmølle-kroen nord for Klampenborg - med fatale økonomiske konsekvenser. I slutningen af 1980-erne kastede han sig over forlagsvirksomheden Cubiculo og udgav "Smil og skoser i sidste doser". Det var en parallel til en samling muntre digte som han allerede i 1943 havde udgivet "Smil og skoser i flere doser". Han blev i 1991 hædret som "Årets Æreskunstner". Den 12. januar 1943 blev han gift i Sct. Knuds Kirke i Odense med skuespillerinden Caja Heimann (07-12-1918-12-08-1988). De var gift i 11 år og fik tre børn, Katja Miehe-Renard, (06-12-1943), Pierre Miehe-Renard (29-03-1945) og Anja Miehe-Renard (17-10-1951). Den 19. november 1954 indgik han på Københavns Rådhus sit andet ægteskab med den skotske danserinde Elinor Nicol Hadden (29-09-1931 - 17-01-2017)), som han mødte samme år, mens hun var danserinde i Cirkusrevyens "Bluebelle girls". Familien voksede med børnene - Robin Nicol Miehe-Renard (19-04-1956 - 08-10-2001), Martin Stefan Miehe-Renard (10-08-1956), Louise Nicol Miehe-Renard (25-06-1959), Sandy Gordon Miehe-Renard (18-11-1961) og Isabella Miehe-Renard (05-06-1967).