BiografiKlaus Scharling Nielsen, skuespiller, var søn af skuespillerparret Jakob Nielsen og
Gerda Scharling. Han var sømand, bybud og hjælperegissør på et teater, inden han i "Farlig ungdom" fik chancen i rollen som Ejnar. Han kom derefter ind på Det kongelige Teaters elevskole. Han har bl.a. spillet på Allé-Scenen 1955, Lille Scene i Aalborghallen og i Helsingør Sommerrevy i 56. I 1957 spillede han Aksel i "Jeg vil være en anden" på Dansk Skolescene, og på Aveny Teatret var han Peter Barlow i "Miss Mabel" og Adjudanten i "En mand i en tallerken" i 57/58. Han spillede Charley i "Charleys Tante" sammen med
Dirch Passer på ABC-teatret i 58. I 1962 var han igen på Aveny som Mike i "da´r egge nå´d ve´nå´d". Han havde tv-roller som Fred i "Jimmys tog" i 63 og Jerry i "Et minde om to mandage" i 1964. Desuden medvirkede han ofte i Radioteatret.